Debatindlæg

Debatforum:  Snakkeforum

Hjælp til at forstå - så pludseligt

Written by Anonym 6. jul 2017 00:10

Jeg mødte en ny fyr for 3 måneder siden. Var netop ved at komme mig over et brud med min ekskæreste (havde været ked af det 1 år), som jeg var sammen med i 10 år. Desværre sluttede det forhold bl.a. fordi jeg har et alkoholproblem, som jeg har forsøgt at takle. Mødet med den nye fyr var med til fjerne det meste af den sidste sorg. Den nye fyr mødte jeg i byen sent på natten. Han fik sidst på natten mit nummer, men ringede først efter 5 dage, hvor jeg faktisk havde opgivet at høre fra ham. Han havde haft nogle problemer med en voldelig sambo, som han lidt senere fik smidt ud.
Da han endelig havde taget kontakt med mig var han fyr og flamme fra starten. Der gik kun et par dage mellem vi sås, hvor vi så var i hans lejlighed sammen flere dage i træk. Han ringede til mig mange gange om dagen og sendte meget søde beskeder. Han blev hurtigt bekendt med at jeg er/var misbruger og har forsøgt at hjælpe mig med det med stort held. Dog er jeg nogle dage faldt i, hvilket han selvfølgelig ikke kunne lide (specielt også da han er tidligere stofmisbruger). Vi har været ude at drikke sammen et par gange, men der er han faktisk værre end mig, da han slet ikke kan stoppe og bliver urimelig mv.
Nu til det, som egentlig er mit spørgsmål. Han fortalte mig hurtigt, at han er bipolar og tager medicin for det, samt at han har PTSD pga. et tidligere overfald. Han har i de måneder, jeg har kendt ham været meget kærlig. Hvis vi var sammen i 5 timer, brugte han minimum 4,5 timer på enten at kigge mig dybt i øjnene, holde mig i hånden, kysse mig, ville hele tiden ind i sengen og holde om mig + diverse. Vi kunne ikke gå 50 meter på gaden uden at han ville kysse mig. Han gav mig hurtigt en nøgle til sin lejlighed. Jeg skulle møde alle hans venner og han spurgte hurtigt, om vi skulle være kærester. Sagde at han elskede mig efter kun 1 måned (sagde at han aldrig havde sagt det så hurtigt til nogen før) og friede til mig efter 1½, hvor jeg afslog. Han har også brugt oceaner af tid på at spørge mig om ”jeg ville ham”, om han er pæn, om jeg troede det holdt (for det håbede han meget og han var meget bange for at miste eller blive såret), og at jeg var dejlig, det skønneste og smukkeste menneske, at han ville være sammen med mig resten af livet osv. osv. Han havde faktisk slet ikke tænkt sig at indlede et forhold nu, da han stadig var såret over et brud med en ekskæreste, som han efter eget udsagn selv havde forladt pga. utroskab fra hendes side, men kunne ikke lade være, da han var meget vild med mig og forelsket. Han har indtil flere gange siddet med tårer i øjnene, da han sagde, at hans følelser for mig var så store og takkede mig for, at han havde mødt mig.
Han har haft en hård barndom med misbrug i familien og er blevet tvangsfjernet. Han lever som kunstner på førtidspension. Er vandt til kærester man ikke kan stole på (mig kan han godt på nær mht. alkoholen)
Der har været 3 episoder, hvor han ikke har været overfor mig, som han plejede (som jeg ved af). Første gang fandt jeg ud af, at han havde skrevet meget opfordrende og direkte til en pige på nettet, han synes var lækker. Han undskyldte det med, at han en enkelt gang havde taget kokain, og det gjorde ham følelseskold. Anden gang ringede han og sagde, at han ville udleje sin lejlighed og rejse (han havde talt om rejse, da vi mødtes, men havde droppet det, da han mødte mig). Jeg skyndte mig op til ham, og der havde han allerede talt med en ven, der havde rådet ham til at lade være og give mig en chance, og det gjorde han, undskyldte mange gange og lovede mig, at det aldrig ville ske igen, og alt var som før.

Det hele kunne ikke være der

Written by Anonym 6. jul 2017 00:11

Nu har han netop gjort tilsvarende, dog værre, da han er i tvivl, om han overhovedet kan være sammen med mig og ville have sin nøgle tilbage straks. Han ville have noget fred og kunne ikke have en kæreste. Vi havde lige inden haft nogle hyggelige dage. Dog var han en smule køligere om eftermiddagen, men da jeg gjorde ham opmærksom på det, var han meget kærlig. Vi skiltes, da han skulle til middag med nogle venner. Han ringer som aftalt på vejen hjem derfra, men siger hurtigt, at han ikke kan være sammen med nogen pige. Han er forvirret og har brug for tid alene, savner sin ekskæreste og er bekymret for hende (hun er åbenbart også syg og har det svært efter bruddet, de var sammen i 2 år og slog op for ca. 5 mdr. siden). De har kommunikeret fra starten af vores møde. Først tog han ikke telefonen, når hun ringede (påstod han ikke ville tale med hende), derefter medgav han, at de sommetider snakkede som venner. Den aften han slog op, havde han talt med hende, og hun havde brug for hans hjælp samtidig med, at han er presset af noget arbejde (han arbejder ikke, når vi er sammen selv om jeg har opfordret ham til det). Jeg tog igen op til ham, da det jo kom som et lyn fra en klar himmel. Denne gang var han ikke til at hugge eller stikke i. Jeg tog i byen (måden jeg reagerer, når en kæreste gør mig ondt) og mødte desværre op hos ham på vejen hjem (jeg går i panik, når noget sådant sker, da jeg bliver meget ked af det, når nogen forlader mig, ja jeg bliver faktisk desperat og må forsøge at løse situationen med det samme). Det virkede selvfølgelig heller ikke. Dog ville han gerne have haft mig med ind i soveværelset inden jeg gik. Faktisk gik det så galt for mig den weekend, at jeg måtte indlægges. Havde håbet han ville komme og besøge mig, men ville ikke engang tale med mig i telefonen selv om, han havde sagt, at vi bare kunne være venner.
I dag opsøgte jeg ham så igen, da jeg ville se, hvordan han ville reagere på at se mig (frygtede, at han slet ikke ville se mig), men han ville godt mødes. Han var meget mere kold, end han plejer (fik dog et knus og et kys på kinden), sagde kort tid efter, at han savnede mig, men at han ikke kunne love noget, men blev i løbet af et par timer ligeså kærlig, som han plejer, og sagde, at han elskede mig og ikke ville miste mig. Vi kyssede og holdt om hinanden og han ville mere, men det ville jeg ikke, når sagen var uafklaret. Da vi havde rejst os var han igen mere kold (så på ½ time gik han fra at virke som om, han ville være sammen med mig til ikke at ville). Da vi mødtes i dag, ville han heller ikke rigtig være alene med mig og snakkede meget med andre mennesker, hvor jeg jo ønskede alenetid at tale i, det fik jeg først senere på dagen.
Nu sidder jeg så og venter på et svar. Havde sagt at han måske ville ringe i aften, men det sker ikke, måske i morgen, men det sker måske heller ikke. Ham som plejede at ringe kærligt til mig mindst 3 gange om dagen. Er bange for enten ikke at høre fra ham, eller at det bliver en træls besked. Virker som om det er svært for ham at give dårlige beskeder ”face to face”.
Han sagde, at det var en blanding af forvirring og mit alkoholforbrug, der gjorde udslaget, og at han skulle passe sit arbejde og kunne ikke have en kæreste lige nu. Han har dog stadig god tid til vennerne, hvor han før ofte valgte mig. Jeg har lovet ham, at få styr på alkoholen og accepteret, at han hjælper ekskæresten, hvis der ikke er noget mellem dem.
Er der noget jeg kan gøre, eller skal jeg lade ham være i fred? Ved godt, at det lyder som et ufornuftigt forhold, men jeg kan ikke undvære ham. Er det hans sygdom, der gør, at han kan skifte så pludseligt (mener han ikke helt selv, siger bare at han er ”fucked up” i hovedet), eller skulle jeg have gjort noget anderledes?
Han har fået en vigtig kunstopgave, som han fortæller vidt og bredt om. Er det blevet hans nye ”drug” i stedet for mig?
Ved godt det er en lang smøre, men det fylder utrolig meget for mig, da jeg er meget sårbar og er bange for at

Men nu

Written by Anonym 6. jul 2017 00:12

falde tilbage i misbrug, hvis han siger nej, da det desværre er måden, jeg drukner sorg på. Eller at blive deprimeret igen.

Mvh Anlane

Undrede mig også over

Written by Anonym 6. jul 2017 02:02

Kom lige i tanke om, at han virkede mega jaloux i dag, da en tidligere elev af mig sagde hej, Mærkeligt, hvis han er blevet lidt ligeglad.
Håber I kan give mig et råd/nogle tanker.

Det lyder som minsbrugsforhold

Written by Øllgård 8. jul 2017 11:50

Han, tidligere misbruger og Bipolar.

Du, misbruger.

Egentlig er det ret klassisk at I finder hinanden. Og nu bakker han lidt ud. Der er mange ting. Han er bange for dit misbrug og at han ryger med ned. Der er den tidligere kæreste som han har kontakt til. Måske han ikke helt kan slippe det. Han er førtidspensionist. Nu om dage blive man først førtidspensionist når man har NUL arbejdsevne, og det smitter af på det private og omgang med andre mennesker. Noget tyder man slet ikke har ressourcer til at pleje sig selv og andre. Hvordan ser hans hjem ud, er der ryddet eller ligner det noget der er løgn. Ligner det noget der er løgn - ville jeg holde mig langt væk. Da der så er tale om social nød. Bipolar og misbrug er altid en dårlig cocktail. Da misbrug forstærker virkningen af den medicin man tager for bipolar. Om det at han kan være kold har noget at gøre med bipolar, ved jeg ikke. Man kan ikke kigge på det enkeltstående. At du er bange får at falde tilbage i misbrug, hvis det ikke bliver til noget mellem ham og dig kan du ikke hænge ham op på. Det er dit eget ansvar om du falder tilbage i misbrug. Det vidner bare om svaghed hos dig. Det kan jeg godt forstå, han er lidt bange for. Det hele virker som et dårligt social miljø for Jer begge, og måske derfor kommer det heller ikke rigtig til at fungere. Ud fra det du har skrevet, tror jeg ikke det nogensinde vil komme til at fungere. Personligt ville jeg give mig i kast med sådan en mand, der er tidligere misbruger på førtidspension. Aldrig.

En rettelse

Written by Øllgård 8. jul 2017 11:53

Jeg skrev "Personligt ville jeg give mig i kast med sådan en mand"

Der skulle have stået "Personligt ville jeg IKKE give mig i kast med sådan en mand"

Du sletter din profil efter hvert skriveri

Written by Øllgård 8. jul 2017 12:00

Du sletter din profil hver gang. Hvad er du bange for. Der er ingen der kan regne ud hvem du er ud fra et tilfældigt profilnavn. Kun folkene bag DepNet kender din email-adresse. Men det er også det. Så du behøver ikke være bange for at blive afsløret som "Det er da min nabo" :) Du kan bare kalde dig "Anonym nr500" eller noget.

Tak for svaret

Written by anlane1 11. jul 2017 02:18

Det er mig, som har skrevet indlægget og har kun slettet min profil i håb om, at selve indlægget også blev slettet, men det gjorde det ikke. Grunden til, at jeg gerne ville have det slettet er, at vi har fundet sammen igen og vil nødig miste ham, hvis han evt. følger denne debat (tror dog ikke).
Kan godt høre, at min beskrivelse af ham lyder skræmmende, men faktum er, at han er et meget venligt og kærligt menneske, der drager stor omsorg for andre. Derfor er jeg meget glad for, at han faktisk vil hjælpe mig med at holde mig ædru og tror på, at jeg nok skal lykkes med det.
Han laver masser af ting hver dag og har et pænt hjem. Tror faktisk vi kan hjælpe hinanden (ser sådan ud indtil videre).