Debatindlæg

Debatforum:  Behandling

Forskel på Hexal og Krka

Written by Anonym83 7. aug 2017 14:22

Hej,

Jeg har et spørgsmål til Sertralin og de forskellige firmaer de kommer fra.

Jeg startede ud med Sertralin fra Hexal i april måned. Jeg oplevede et par bivirkninger den første uges tid som kvalme og rysten på hænderne.

I juni måned skal jeg have en ny recept, som denne gang ender med jeg får udleveret Sertralin fra Krka.

Da jeg starter på dem oplever jeg igen kvalme den første uges tid, og enormt meget rysten på hænderne (det gør jeg stadig dagligt).

Samtidig har jeg taget enormt på, bare sådan uden yderligere ændring i kost osv. Jeg har diagnosen lavt stofskifte og har i 16 år fået eltroxin for dette. Jeg kan læse mig til man som ikke almindelige birvirkninger kan opleve nedsat stofskifte, ødemer, ømme led osv. Nøjagtig de symptomer jeg også oplever de gange mit stofskifte har ændret lidt kurs.

Jeg har fået tjekket stofskifte i sidste måned, hvor det pludselig er blevet en del lavere end normalt. Jeg plejer ligge på ca. 1 i TSH og nu er det på 2,74. Som også har resulteret i de typiske symptomber når det har været sket før.

Nu er mit spørgsmål så, kan der være forskel på de to slags Sertralin? Som gør jeg fik bivirkninger på ny da jeg skiftede? Og som måske gør jeg nu også har fået en bivirkning af stofskiftet er blevet lavere, og dermed mit hårtab, ømme led, dårlig søvn, vægtstigning osv.

Håber nogen kan svare, for min læge er umulig at kommunikere med :(

Ja, der er formentlig forskel!

Written by irsten 8. aug 2017 09:19

Hej Anonym

Det lyder da ikke godt, at du ikke kan kommunikere med din læge! Mon det ikke er på tide at få skiftet læge?

Jeg vil begynde med at sige, at man faktisk godt kan insistere på at få det samme produkt, fra den samme producent hver gang. Måske vil du møde en masse modstand, men som din situation er, ser det ud til, at du er nødt til at forlange det.

I din situation er der vel tale om, at det ikke engang er originalproduktet, du har fået i første omgang. Originalproduktet hedder, så vidt jeg er orienteret, Zoloft. Sertralin fra Hexal er en kopi af Zoloft. Og Sertralin fra Krka er en kopi af Zoloft.

Hvis jeg var dig, ville jeg bede apoteket fortælle dig, hvad du skal gøre, for at få udleveret Sertralin fra Hexal hver gang. Lad være med at diskutere med dem, hvis de siger, at de to kopier er ens. Sig, at du ØNSKER at få den fra Hexal, og at du gerne vil have den fra Hexal HVER GANG.

Så vidt så godt. Men for at være så INSISTERENDE og føle sig i sin GODE RET til at være insisterende er det nødvendigt med lidt baggrundsviden. For apoteket vil jo sige, at kopierne netop er kopier, og derfor virker ens.

Sådan som jeg har forstået det, så er selve det virksomme stof en kopi af originalen, men der kan godt være andre fyldstoffer og farvestoffer i kopiprodukterne. Det er den første forskel. Nogle mennesker kan være overfølsomme over for bestemte fyld- eller farvestoffer, hvilket betyder, at de ikke kan tåle en bestemt kopi.

For det andet tillader myndighederne en vis forskel. For en del år siden lå der en artikel på nettet, hvor man kunne finde de regler, der gjaldt. Den artikel kan jeg ikke finde mere. Men jeg har fundet en debat på Netdoktor, hvor den oprindelige artikel er omtalt:

http://www.netdoktor.dk/interactive/discussion/viewtopic.php?f=242&t=23320

Artiklen, eller rapporten, som der står, nævnes i et debatindlæg fra den 18. april 2010.

Der står:

”Ved godkendelse af et kopiprodukt tillades normalt en afvigelse i intervallet 80-125 %”

Men netop ved antidepressiver tillades kun en afvigelse i intervallet 90-111 %. Årsagen er, at det er meget vigtigt, at depressive får den samme dosis. Jeg husker, at psykiateren Mogens Brødsgaard i Morgenavisen Jyllandsposten havde et stort indlæg med overskriften ”Apoteksindiceret depressionsrecidiv” (Altså: ”Apoteket er skyld i, at depressive, der er blevet raske, får tilbagefald af depression”).

Apotekerne svarede selvfølgelig, at det ikke var deres skyld. For de fulgte bare gældende regler, og så var den debat kørt af sporet.

Jeg kender ikke noget til stofskiftesygdomme, men jeg ved, at det ofte kan være svært at finde frem til den rette dosis af stofskiftemedicin. Og sådan som jeg opfatter det, så kan det bedst ske, hvis du altid får den samme depressionsmedicin fra samme producent. Det ser ud til, at små afvigelser kan skubbe til en skrøbelig ligevægt.

Jeg håber, at du nu føler dig udrustet til at forlange at få den samme medicin hver gang.

Mange hilsner

Irsten

Naturlige Antidepressiva

Written by betikkae2 30. nov 2022 07:30

Naturlige Antidepressiva - https://nuvialabrelax.dk Jeg modtog min bestilling til tiden og pillerne virker rigtig godt.