Debatindlæg

Jeg har gået hos en psykolog hvor jeg fik snakket nogle ting igennem fra min opvækst, det har ikke fjernet min vrede, men det har gjort det mere forståeligt for mig hvorfor jeg har den, og dermed også åbnet for en erkendelse af at det altså ikke er fordi jeg er et dårligt menneske at jeg slås med de ting.

At få afløb for gammel vrede synes jeg er svært, for årsagen er jo inde i en selv, så den vil hele tiden komme igen, ergo vil man hele tiden skulle afreagere hver gang noget prikker til den, og det er rigtig hårdt.
Det ville være bedre hvis man kunne finde en måde at undgå at ramle ind i vreden, jeg kender den så ikke lige.

Gammel sorg er også svær, for man er meget alene med den, der er ingen der forstår den og heller ingen der rigtig gider den.

Jeg har som sagt ikke fundet nogen løsning, men på mig hjælper det at føle tryghed og forståelse, uanset at vrede og indre smerte ofte står i vejen for at føle netop dét, så nemt er det ikke.

Hvis noget lykkes for mig, oplever jeg en bedring, så måske er en af måderne at prøve at få ting til at lykkes, uanset det selvfølgelig er noget flygtigt man så hele tiden skal kæmpe for, hvilket man/jeg ofte ikke orker når man samtidig slås så meget i sit indre.
Men at forsøge på det i hvert fald, det prøver jeg selv, selvom det ofte føles som en kamp man kunne have ønsket anderledes.

Ps. Mht. det jeg skriver om at afreagere på alt der prikker til vreden kontra at finde en måde at undgå vreden på, så kan jeg godt se der mangler den mulighed at "bearbejde vreden og komme over den", det er ikke fordi jeg har "glemt" den "løsning", men jeg havde den ikke lige i tankerne da jeg ikke selv har været i stand til dette trods årelange og forskelligartede terapiformer osv.
Så det var bare en sidebemærkning, finder man noget der kan løse vreden op er det selvfølgelig til hver en tid at foretrække :)

Hej Skovtrolden,tusind tak for dit svar. Jeg kan heller ikke finde nogen vej ud af, væk fra vreden. Må jeg spørge, hvordan du afreagerer? Har du fundet en konstruktiv måde at gøre det på? Vreden indeni mig er ved at smadre mit liv lige nu, synes jeg.

Ja der er mange måder at komme ud med vrede på, decideret afreagere ved at råbe eller skælde ud hvis man har mulighed for at være et sted for sig selv, er jo velkendt, omend måske ikke så konstruktivt.

Fortabt vrede kan blive til sorg og depression, afmagt, bitterhed og had.
Så kan man undgå mest muligt af dét vil det være at foretrække.

Noget af det mest konstruktive jeg gør, er at skrive ned.
Jeg skriver om de ting, mennesker, episoder der gør mig vred, og hvilke andre følelser det vækker i mig, og ofte skriver jeg videre om ting fra fortiden, hvor disse følelser var meget reelle.

Det tager en del tid og energi at gøre det, men det hjælper fordi det ligesom kommer andre steder hen end kun at være inde i mig, og hvis jeg vil kan jeg jo læse det jeg har skrevet og dermed måske i bedste fald se det lidt udefra.

Det fjerner ikke vreden, men det gør den lidt mere mulig at bære synes jeg.

Der er også mange der har glæde af at lave kunst, fx. male, tegne eller lave figurer, skrive digte osv.
Kunsten har jo den store fordel at alle følelser er tilladte.

Men altså hvis du simpelthen føler vreden er ved at tage livet af dig, vil jeg helt klart anbefale noget terapi hvis du har mulighed for det, nogle gange har man simpelthen brug for forståelse fra et andet menneske for at kunne være i det.

Fordelen ved en professionel er jo fx. at de ikke går i forsvar, og ikke fortæller en alle de ting man skulle gøre tænke og føle i stedet for, men netop tager udgangspunkt i dér hvor man er.
Man behøver ikke have facade på eller skulle forsvare sådan som man har det, det i sig selv kan være en hjælp til at komme videre synes jeg, uanset jeg som sagt ikke kender mirakkelkuren. :)