Debatindlæg

Debatforum:  Mine tanker

Hjælp.

Written by rasmusv 23. dec 2017 23:48

Jeg er en 18 årig dreng. Jeg har haft depression i snart 3 år. Jeg går ikke i skole, og jeg har ikke noget job. Jeg har mistet evnen til at tage vare på mig selv. Jeg føler jeg er sindssyg. Jeg føler jeg står og kigger på alle mine bekendte udefra et vindue. Alle udvikler og forbedrer sig rundt om mig. Jeg har ingen drømme, hobbyer eller interesser. Det har jeg aldrig haft. Jeg frygter dagen i morgen, og det har jeg gjort så længe jeg kan huske. I store perioder i mit liv har jeg set forskellige psykologer. De siger allesammen det samme. Og jeg lutter ører til alle deres råd, og vil ikke andet end at følge dem, men når jeg kommer hjem igen forsvinder modet.
Jeg har indset at jeg har opgivet på mig selv. Det piner mig at folk skal se mig rådne ligeså langsomt op, men jeg føler mig magtesløs.
Udadtil ser det sådan set fint ud. Jeg har en god familie, og har haft en fejlfri opvækst, men hvor gik det galt?
Nogle gange ville jeg ønske, at jeg var født i en dårligt stillet familie. Så ville jeg idet mindste have en grund til at være uduelig.

Igennem min barndom begyndte jeg at se mine jævnaldrene blive gode til forskellige ting, og opbygge "spidskompetencer". Jeg ønsker ikke andet end at være god til noget. Alt hvad jeg har forsøgt i mit liv, har slået fejl, og jeg forstår det bare ikke. Jeg forstår ikke hvordan normale mennesker tænker. Jeg isolerer mig selv inde i mit hovede, og jeg føler jeg svæver længere og længere væk.

Hjælp mig.
R///

Hej Rasmus

Written by Anonym 29. dec 2017 09:07

Jeg kan genkende noget af mig selv i det du skriver. Specielt da jeg var omkring de 18-20 år havde jeg det også svært med humøret, motivation og følte ligesom livet gled forbi mig uden jeg udviklede mig som mine omgivelser gjorde.

Men tag det roligt. Det er højst sandsynligt blot en fase, en del af din depression. Og depressioner er sjældent kroniske (i så fald er det nok nærmere dysthimi). Så selvom tingene føles svære lige nu så fat mod. Det skal nok vende igen.

Mht de gode råd du får af psykologer og din manglende evne til at omsætte det praktisk; Prøv at nøjes med meget små ting. Få nogle succes oplevelser med ting du kan overskue. Skriv f.eks. en kalender med 1 ting du skal nå per dag. Det kan være noget så simpelt som "i dag skal jeg i bad" eller "i dag skal jeg besøge en kammerat" osv...Sørg for at holde det til noget du kan overskue så du ikke bliver overvældet af store ting som er for uoverskuelige.

Og selv om det måske er det sidste du har lyst til / kan overskue i din nuværende situation, kan jeg kun anbefale dig at motionere (især løb er sundt når man har en depression). Det kan være 10 minutter om dagen eller lignende til at starte med.

Mangler du nogen at snakke med er der som regel nogen på chatten så kig endelig forbi hvis du får lyst eller bare mangler et sted at komme af med nogle tanker.

Håber du har haft en god jul og får et godt nytår. Alt det bedste til dig herfra.

Hej Rasmus - Gå til din læge

Written by Øllgård 2. jan 2018 17:06

Hej Rasmus

Gå til din læge og bliv udredt for arten af den depression. Det er slet ikke normalt, at du som 18 årig har depresson på 3. år.

Måske er du bipolar - det vil sige maniodepressiv. Det kræver en anden behandling end almindelig depression.

Hej

Written by AnonE 2. jan 2018 22:18

Hej Rasmus.
Jeg har selv været depressiv i mange år, faktisk helt fra puberteten og indtil nu, hvor jeg er 21.

Jeg har prøvet 3 forskellige psykologer - en gymnasiepsykolog og så to forskellige privat praktiserende via. lægehenvisning.

De første to psykologer var meget behjælpelige og det gjorde at jeg fik min studenterhue.

Den psykolog jeg går hos nu har også haft fat i noget, men det hjælper ikke. Efter så mange år med depression er det kravlet længere ned i mit sind..
Jeg har også enormt svært ved at varetage et job, på trods af at være erklæret uddannelsesparat hos jobcenteret.

Nu er jeg i medicinsk behandling med citalopram og det hjælper mig meget. Personlig udvikling og positiv psykologi er generelt også noget der har hjulpet mig meget.

Det handler for mig om at "råd" og "næstekærlig bekymring" ikke hjælper mig. Jeg ved der er noget jeg har brug for og noget der giver mig skyld følelse.

Jeg er begyndt at lære mine tankemønstre så jeg kan genkende det negative og ændre det. Det handler om museskridt.

Man behøver ikke have en drøm. Hvis det kun er for drømmens skyld er det lige meget. Du er ung og der er massere af tid til at komme ud af depressionen og blive dygtig til noget.
Jeg kan huske at jeg ofte var bange for hvad der skete hvis jeg lod min angst for i morgen gøre at jeg ikke kom ud af min seng den dag.

Og en hobby behøver ikke være en hobby. Det skal være noget du kan lide. Uanset hvad det er du tager dig til så tror jeg det kan hjælpe.

Held og lykke, og god bedring. Husk st snakke med din familie og læge.