Debatindlæg
input og link
Written by
Skovtrolden
1. jan 2018 17:12
Der er mange psykologiske teorier omkring hvem vi forelsker os i og hvorfor osv.
Sådan rent "lavpraktisk" tror jeg det bedste ville være enten helt at stoppe med at have kontakt (som i al kontakt), eller at forsøge at være sammen og fx finde noget samtaleterapi så I kan finde en bedre og mere holdbar måde at være sammen på.
Det dér med at gå frem og tilbage, er jo at holde såret åbent.
Men det er selvfølgelig svært når muligheden åbenbart er der, måske ville det være "lettere" for dig at komme videre, hvis hun var helt afvisende, sådan en halvlukket/halvåben dør fra begge parter, kræver ret meget ligevægt følelsesmæssigt for at kunne fungere tror jeg.
Måske kan du få nogle gode input ved at læse denne artikkel, jeg synes selv den er super god og giver mange rigtig gode indfaldsvinkler til det med forelskelse og hvorfor det ofte er så kompliceret.
Her vil du måske også kunne finde nogle mulige svar på, hvorfor det er så svært for dig henholdsvist at komme videre fra hende og at være sammen med hende.
https://www.zetland.dk/historie/s8DP2KZk-ae2KvJdE-22eb1
En lignende historie
Written by
t0PPy
8. feb 2018 17:10
Hej A
Jeg læste din historie med stor interesse. Det er jo altid rart at vide at man ikke er alene. Min situation minder lidt om.
Efter at have haft en kæreste det meste af mit liv og have været gift de sidste tre år gik jeg for ca. 1 år siden fra min kone. Jeg havde i længere tid vidst at jeg ikke var forelsket i hende men på grund af frygten for ensomheden var jeg egentlig overbevist om at jeg aldrig ville tage mig sammen til at gå fra hende.
Men så mødte jeg en pige på mit arbejde. Det var rent tilfælde at vi kyssede - jeg syntes egentlig ikke hun var lækker. Men hun forelskede sig i mig og vi snakkede en hel masse. Og det gav mig så skubbet til at få stoppet mit ægteskab.
I løbet af det sidste år er jeg så gået frem og tilbage til den her pige minimum 5 gange hvor jeg har afvist hende og der efter er fortsat med at se hende. Vi blev dog kun rigtig kærester en enkelt gang og det varede kun 6 dage før jeg kunne mærke at jeg ikke kunne være i det. Jeg var egentlig meget bevist om at jeg ikke var vild med hende hele vejen igennem og at jeg kun gik tilbage pga. frygten for ensomheden. Egentlig syntes jeg slet ikke hun var lækker.
Desværre slutter historien indtil videre sådan at hun møder en anden som hun falder for. Da det sker kæmper jeg en indædt kamp for at overbevise hende om at hun skal vælge mig (hun ser os begge i en måneds tid) indtil hun endeligt siger at det er slut lige efter jul. Nu har hun en ny kæreste og er helt sikker rigtig glad. Jeg der imod er dødeligt forelsket i hende. Jeg tænker på hende hele tiden, sover ikke om natten og har tabt mig 6 kg.
Jeg går nu hos en psykolog og det er faktisk rigtig godt - selvom det egentlig kun er blevet værre og værre så hjælper det alligevel. Med min fornuft er jeg slet ikke i tvivl om at det er noget inden i mig og min evne til at være i mit eget selskab og være glad for mig selv der i virkeligheden er problemet. Men mine følelser insisterer på at hun er den eneste der ville kunne gøre mig lykkeligt. Forelskelsen kom først til aller sidst - men den har desværre sat sig fast. Hun er nu den eneste jeg syntes er lækker.
Vh T