Debatindlæg

Debatforum:  Tips til andre

Tips til en bedre hverdag

Written by michelle93 8. aug 2018 13:59

Hej Alle.
Jeg har fra november 2017 være plaget af depression og lavt selvværd. Jeg har i lang tid haft svært ved at overskue blot de mindste af hverdagens gøremål. Det har været så hårdt, at bare en lille ting skulle kræve SÅ meget energi. Jeg er dog med tiden kommet over på den anden side – jeg har stadig dårlige dage, men jeg gør mit for at undgå det. Derfor vil jeg dele ud af mine råd, så andre kan få glæden tilbage.
Jeg fokuserer på at gøre min hverdag så nem, som overhovedet muligt. Førhen kunne jeg ikke overskue at tage opvasken, så nu har jeg en opvaskemaskine. Når jeg oplever et problem, så ser jeg mulige løsninger nu fremfor en begrænsning. Jeg er vild med praktiske løsninger og har faktisk benyttet mig af et par fra denne hjemmeside https://faktiskpraktisk.dk/betingelser . Faktisk har jeg købt shapewear derfra, hvilket også har hjulpet meget på mit lave selvværd. Så kan jeg føle mig flot og tilpas i selv en stram kjole. Det er mange år siden, jeg har haft samme selvtillid, som jeg har nu når jeg hopper i den lille sorte.
Mit råd er at oplever man et problem (en hindring i hverdagen), så skal man tænke forskellige løsninger og så benytte sig af en af dem. Det er en mere positiv måde at tænke på – og jeg gør virkelig mit for at tænke positivt. Når jeg går i seng om aftenen, skal jeg altid nævne 3 gode ting (bare nævne det for mig selv), som er sket i løbet af dagen. Det hjælper på mit humør at slutte dagen af med at mindes øjeblikke, der fik et smil over mine læber.
Tænk positivt og mærk hvordan det smitter af på humøret.

Ikke enig!

Written by irsten 9. aug 2018 19:31

Hej Michelle

”Tænk positivt og mærk hvordan det smitter af på humøret”, skriver du.

Det er fint, hvis du har kunnet bruge denne metode. Men jeg vil i al stilfærdighed gøre opmærksom på, at lige præcis positiv tænkning har man meget svært ved under en depression! Ja, det er vel faktisk et af kendetegnene ved depression, at man slet ikke formår at tænke positivt!

Jeg ved godt, at man inden for kognitiv terapi forsøger at helbrede depression ved at lære folk at tænke positivt. Det har altid undret mig. Efter min mening kan denne metode ikke anbefales. Den fører blot til, at den depressive bliver endnu dårligere, fordi vedkommende vil bebrejde sig selv, at han eller hun ikke formår at leve op til terapeutens anbefalinger.

Og når først depressionen er gået over – eventuelt ved hjælp af et antidepressivt middel - tænker man jo akkurat lige så positivt, som før depression begyndte. Så hvorfor i alverden bruge en masse energi (som man ikke har!) på at lave om på sin tænkning?

Jeg undrer mig meget. Forklaringen på, at nogle har glæde af positiv tænkning, må vel være, at depressioner er meget forskellige. Ved den type depression, som jeg kender (melankoliform depression) kan positiv tænkning ikke anbefales.

Mange hilsner

Irsten

Tænk positivt - Aha

Written by Anonym 15. aug 2018 10:58

Hej Michelle

Hvis du er årgang 1993 er du ikke så gammel. Det er fantastisk at være ung og fuld af livskvalitet :)

Det lyder som du har været i kognitiv behandling på en livskrise. OG det er rigtig fint at det har hjulpet dig.

Folk med depression for fuld udblæsning ligger under dynen og er ligeglade med de positive tanker om at man bare skal finde en løsning på sit problem. Ligger man under dynen kunne det være at smide dynen ud en periode, men vil det hjælpe - næppe.

Jeg tror ikke du har oplevet en solid depression, så ville du ikke skrive at man bare skal tænke i nye muligheder, når det at tage et bad er umuligt. Du har i den retning ikke opfundet den dyne tallerken. Du ville sikkert blive frustreret over en person ikke kan købe en opvaskemaskine, når opvasken flyder, for det gjorde du selv. Du kunne handle. Den depressive er handlingslammet.

Der er gået mode i at kalde alle kriser en depression.