Debatindlæg

Sådan virkede det også på mig, de påstod så det skyldtes depressionen, men det ved man jo godt selv, hvordan man plejer at have det.
Jeg kunne ikke holde det ud, så hellere slås med udsvingene som de er, men det er jo nok noget man må gøre op med sig selv, hvorvidt det er prisen værd, eller om bivirkningerne overskygger en eventuel bedring.

Det er desværre det medicinen gør ved en, man har ikke de her følelsesmæssige udsving. Man mærker ikke tristheden og modløsheden, men desværre heller ikke glæde.
Personligt har det været en hjælp for mig når jeg har haft en svær depression, at slippe for at føle en helt masse. Men når jeg er i bedring, synes jeg det er forfærdeligt at være helt følelsesløs og vil hellere undvære medicinen og mærke livet.
Nogle gange har det hjulpet mig at få en lavere dosis, men føler mig stadig syg (fysisk og psykisk) så længe jeg får medicin.

Hej Thor 87

Ja, jeg kender udmærket dette fænomen. Det er et af de værste symptomer ved svær depression af den type, som jeg kender til, nemlig melankoliform depression.

Men du relaterer fænomenet til medicinen. Sådan som jeg har oplevet det, så er det sådan, at når den antidepressive medicins effekt slår igennem, får man følelserne tilbage i fuldt omfang!

Så hos mig er den følelsesmæssige tomhed noget, der hænger sammen med depressionen, mens medicinen – når den virker rigtigt – giver mig følelserne tilbage.

Det er jo underligt, at det er sådan, når der er flere, der oplever det anderledes. Men for det første, så er der altså en forklaring på, at lægerne kan hævde, at manglende følelserne skyldes depressionen, selv om det er indlysende, at det ikke kan være rigtigt. Lægerne ser jo på tingene udefra, og de ved bare, at manglende følelser ofte er et symptom på depression. Og derfor siger de det.

For det andet vil jeg mene, at hvis man har den slags bivirkninger af antidepressiv medicin, så er man forkert medicineret!

Du skriver, Pink Lady:

Det er desværre det medicinen gør ved en, man har ikke de følelsesmæssige udsving.” og ”Personligt har det været en hjælp for mig når jeg har haft en svær depression, at slippe for at føle en hel masse.”

Personligt har jeg haft virkelig mange svære depressioner. Og hver gang har det været en befrielse, når den antidepressive medicin begyndte at virke, så jeg kunne føle noget igen.

Jeg vil gerne tilbyde en forklaring: Også jeg har en enkelt gang oplevet det, I beskriver. Jeg gik hos en psykiater og jeg havde en svær depression. Psykiateren udskrev først Cipramil, og da det ikke virkede, udskrev han Zoloft. Begge slags medicin er af den type, der kun virker på et signalstof, nemlig serotonin.

Jeg sagde til psykiateren, at jeg mente, at jeg skulle have et middel, der også virkede på signalstoffet noradrenalin. Det havde jeg tidligere fået for svære depressioner, nemlig de gamle tricykliske antidepressiver som Saroten og Anafranil. De virkede nemlig. Men psykiateren nægtede at give mig noget andet.

I den tid, jeg gik hos denne psykiater, havde jeg det, som I beskriver. Depressionen føltes ikke så voldsom, men jeg var totalt ude af stand til at føle noget.

Så når du skriver, Thor 87: ”Er det relateret til specifikke typer af medicin?” vil jeg mene, at svaret er ja! Eller måske snarere, at man får noget medicin, der ikke er velegnet til den type depression, man har, eller måske får man en forkert dosis.

Personligt er jeg overbevist om, at der til den type depression, jeg kender til, skal bruges medicin, der påvirker signalstoffet noradrenalin. Jeg har et sted læst, at virkningen af for meget antidepressiv medicin (i mit tilfælde af for meget serotonin-fremmende medicin) ofte ikke er til at skelne fra symptomer på depression!

Jeg droppede psykiateren og begyndte på naturmedicinen perikon, hvis virkning var nogenlunde den samme som de gammeldags tricykliske antidepressiver minus bivirkninger som mundtørhed. Efter mere end 10 år på perikon, blev jeg nødt til at tage noget andet medicin for en anden sygdom, og dette nye medicin kunne ikke forenes med perikon. Men da havde jeg fået en anden læge, som uden problemer udskrev den antidepressive medicin Mirtazapin, som påvirker noradrenalin og virker fint på mig, uden bivirkninger. Og jeg har alle mine følelser i fuldt omfang.

Jeg kan jo ikke sige, om ovenstående lige præcis gælder for alle jer, der oplever følelsesmæssig tomhed som bivirkning ved antidepressiv medicin. Men jeg tror altså, at forklaringen er forkert medicinering eller forkert dosis.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg var glad for perikon i alle de år, jeg tog det, når jeg nu ikke havde andre muligheder. Og i modsætning til, hvad folk almindelig tror, virker perikon godt på svær depression. Men at tage det i ti år vil jeg ikke råde fok til. Planter og plantemedicin kan være en god løsning, men det skal ikke være noget, man tager i meget lang

Planter og plantemedicin kan være en god løsning, men det skal ikke være noget, man tager i meget lang tid. F.eks. kan leveren blive overbelastet af at skulle omsætte naturmedicinen, og man er jo sin egen læge, så der er ingen der kommer og hjælper en med at tage blodprøver, så levertallene kan blive tjekket.

Mange hilsner

Irsten

er selv bipolar og læs i mit indlæg hvad jeg mener re dog ikke mere depressiv , og er rart at jeg kan leve mit liv uden at gå rundt som zoombie ,som mange er idagens danmark er
bryd tabuet er min mening nu vh Cathrine

Kære Thor

Da jeg for mange år siden startede på psykofarmaka, gik jeg i 5 år i en "glasboble", hvor jeg ikke kunne mærke mine følelser. Det var forfærdeligt.
Til sidst var det min moster, der spurgte, om ikke det kunne være en bivirkning?
Jeg blev herefter sat ned i dosis, og fik så mine følelser tilbage.

I dag er jeg dækket ind med medicin mod både psykose og depression, og jeg kan mærke alle mine følelser.

Held og lykke til dig.

Kh Augustha

Ja jeg er også i tvivl om om det er midicinen eller depressionen, der giver følelsesløsheden. Jeg er nu på Mirtazapin, der ud over serotonin gså skulle påvirke noradrenalin, men jeg kan desværre ikke mærke nogen forskel. Hvis jeg skal være helt ærlig er jeg sgu' ved at opgive efter at have været igennem syv forskellige slags medicin, der er bare intet der virker, jeg har mistet troen på at det nogensinde bliver anderledes. Men tak fordi I deler jeres erfaringer.