Debatindlæg

Jeg har prøvet det og det hjalp absolut intet - dermed ikke sagt det ikke vil kunne hjælpe andre.
Har depression. Min mening er at den psykolog der har sat fokus på denne terapi form ene og alene tjener rigtig godt på det.
I praksis svarer det til at sige til en der feks. har et brækket ben - “ du går bare som du plejer og lader som om benet ikke er brækket”.
Det er ihvertfald ikke muligt.
Meget lette problemer/lidelser kan måske hjælpes - men efter min mening og efter at have talt med andre der har prøvet - så er det intet værd hvis man har seriøse problemer eller lidelser.
Det var så min oplevelse af denne terapi form - altså hvis man er i stand til at “lade som om” der intet er galt - ja så virker det - men så mener jeg ikke man har brug for hjælp overhovedet - sikke let alt så kunne løses !!!
Mvh og held og lykke fremover

Nu er jeg ikke selv specielt meget inde i Metakognitiv terapi og kender ikke din psykolog du har arbejdet med.

den store forskel for mig i det du beskriver er, at et ben rent faktisk kan brække fysisk. Den menneskelige psyke kan derimod ikke brække/gå i stykker. Dog kan det virkelig opleves som, at vi er gået i stykker. Når vi har det rigtig svært mentalt, så kan det se ud som om, at der er noget inde i os der er ødelagt og vi har brug for en til at sætte stykkerne på plads.
For mig handler det ikke om, at folk skal lade som om, at der ikke er noget galt, men hjælpe dem med at indse, at der ikke er noget galt. Vi har dog allesammen tanker, der får det til at se ud som om, at der er noget galt med os eller/og verden.

Jeg håber det gav mening :)

Kærlig hilsen
Esben

Nu er det et stykke tid siden tråden blev oprettet, og jeg håber at Rabina fandt brugbar hjælp :)

Men bortset fra det, er jeg meget enig i det ”mormor1” skriver.
Jeg tænker også at det kommer meget an på hvor ramt man er og hvordan det opleves/føles/påvirker ens liv.

Det gør mig altid trist og provokeret at møde holdningen om, at man bevidst med tankerne kan styre følelser, sind og oplevelser, og at det gælder alle.
Der findes ting der ligger langt dybere end tanker.

Jeg mener personligt at mange psykiske problemer/lidelser skyldes overbelastning på nogle områder evt. kombineret med understimulering på andre.
Traumer fx sætter dybe spor i nervesystemet, det er desværre ikke noget man kan tænke sig ud af, og hvis man prøver at gennemtvinge det overhører man jo netop ”det brækkede ben” - som jeg helt klart godt mener man kan sammenligne psykiske lidelser med, og jo de eksisterer, desværre, psykiske lidelser eksisterer.

Sindets selvopretholdelse kan gå i stykker, personlige forsvar kan nedbrydes, det er forskelligt hvor vi er mest sårbare, men fx omsorgssvigt, overgreb (fysiske eller psykiske), mobning osv. især tidligt i livet, kan ødelægge sunde strukturer, i nuet handler det om tilpasning og overlevelse, men på sigt bliver det til indespærring og hindring af livsudfoldelse.
Det er en hån imod disse mennesker at påstå der ikke er noget galt.

Det er rigtig fint at der findes (et hav af forskellige) retninger og overbevisninger, der kan hjælpe folk til at få det bedre, men jeg synes rigtig tit at det går galt når overbevisningens tilhængere mener at den kan bruges på alle.

Jeg mener personligt at ”dine tanker styrer dit liv” - overbevisningerne, oftest kan hjælpe dem med mindre/moderate problemer.
Har man dybereliggende problemer, skal man passe på at man ikke gør yderligere overgreb imod sig selv, i sin iver efter at leve op til at kunne styre de indre dybder via tanker.

Lidelse gør ikke altid stærk, og fx at leve med et nervesystem der reagerer uhensigtsmæssigt kan være meget meget hårdt, men det har sine årsager, og udspringer et godt stykke længere inde i hjernen end dér hvor tanker kan styre følelser.

Der findes heldigvis en del litteratur omkring dette efterhånden.
For en udvidet forståelse af ting der ligger dybere og har mere styrke end de bevidste tanker, kan man fx læse nogle af tilstandene beskrevet her:
http://www.kompleksptsd.dk/fakta-om-ptsd/ptsd-og-fysiske-processer-i-hjernen/

Men som sagt, fint at det hjælper for nogen, men det ville være klædeligt at have respekt for at det ikke hjælper for alle.
Pia Callesen har fx udtalt: ”Du afgør selv, om du bliver depressiv eller ej” - det er simpelthen mangel på respekt og anerkendelse af, at andre mennesker kan slås med større ting end man sandsynligvis selv har oplevet.

Jeg vil ikke sige terapien ikke virker, for det gør den for en del, men gentage mig selv og sige, at jeg tror den egner sig bedst til problematikker/udfordringer/hindringer der ikke stikker alt for dybt.

Jeg er 100 % enig i ovenstående indlæg.

Mange hilsner

Irsten

P.S. For tiden er jeg i den situation, at jeg på grund af hjerteproblemer er nødt til at tage noget pulsnedsættende medicin (betablokker), som desværre er kendt for at kunne forårsage depression.

Hvordan i alverden skulle jeg i den situation kunne tænke mig selv rask?

Hej Irsten :)

Hvis du har lyst til at snakke om det, så kan jeg måske hjælpe dig i forhold til det du skriver.

Skriv, hvis det er noget du er interesseret i at tale om.

Kærlig hilsen
Esben

Hej Esben

Det lyder godt!

Skal jeg forstå det sådan, at du er uddannet farmaceut, og at du i kraft af din faglige baggrund har kendskab til pulsnedsættende medicin, som IKKE er kendt for at forårsage depression?

Selv har jeg fået to slags at vælge imellem: en betablokker og en calciumantagonist. Jeg kan desværre ikke tåle nogen af dem.

Jeg venter spændt på svar.

Mange hilsner

Irsten

Nej jeg er ikke carmaceut, men jeg har en baggrund som coach. Du undrer dig nok over, hvordan en coach kan gøre en forskel. Det er svært at forklare over tekst, så derfor foretrækker jeg at tage en snak med dig for at høre om din situation og så kan jeg dele min viden :)

Min Mail: EsbenAndersenCoaching@hotmail.com

Hej Esben

Når du alligevel ikke har kendskab til den problematik, jeg slås med, så forstår jeg ikke, hvorfor du tilbyder hjælp.

Reklame for din forretning?

Mange hilsner

irsten

Nej jeg har ikke den store kendskab til de forskellige præparater, men jeg har et godt kendskab til, hvordan vores sind fungerer. Det jeg har kendskab til er måske mere relevant for din situation end du lige tror.

Jeg har mine egne personlige erfaringer og kender også andre, som har haft nogle erfaringer, der måske kan hjælpe dig.

Hvis jeg har ret og det hjælper dig, så det jo bare super fedt.

De bedste tanker
Esben

Hej Esben

Når du ikke har kendskab til pulsnedsættende medicin eller dens virkning på psyken, fatter jeg ikke, at du fortsat tilbyder din hjælp. Jeg er selvfølgelig ikke interesseret. Jeg er jo nødt til at få mit problem løst – og naturligvis af nogen, som har forstand på det!

Mange hilsner

Irsten

Jeg tilbød min hjælp. Du har ikke lyst til at snakke om det for at se om jeg kan hjælpe. Det er helt fint, så der ingen grund til at koge mere suppe på det.

Du kan evt prøve at kontakte Dr Bill Pettit. Han har over 40 års erfaring og hans baggrund er som psykiater. Måske han kan hjælpe

Held og lykke med det Irsten :)

Esben, det er vildt underligt, at du ikke kan forstå, at det er en hjertespecialist, jeg har brug for! Det er læger, der udskriver hjertemedicin – ikke coaches og heller ikke psykiatere!

Min læge har skrevet en henvisning! Så nu er det problem snart løst. Jeg fortryder, at jeg overhovedet nævnte det i denne debat.

Det var depressionen du nævnte som jeg snakkede om. Du har ikke nævnt hjertespecialist en eneste gang?
Hvis du bliver irriteret over det her, så kunne du bare stoppe med at svare.
Jeg har oprigtigt prøvet at hjælpe dig.

Hej alle sammen

Nu har jeg efterhånden forstået, at Depnet-brugeren med brugernavnet Esben er en såkaldt troll – altså en person, der er ude på at chikanere andre på internettet.

Og selvfølgelig spiller han uvidende, når han påstår, at han slet ikke havde forstået, at mit problem handlede om noget medicin, som jeg havde fået ordineret for et hjerteproblem. Det skrev jeg jo. Og at det derfor måtte være en sag for en hjertelæge, er følgelig indlysende.

Men derfor kunne jeg jo godt forklare mit synspunkt bedre. Jeg erklærede mig jo bare enig med Skovtrolden og leverede så lige i forbifarten et eksempel, der skulle illustrere, at depression kan være mange ting. Og at teorien om, at man kan tænke sig rask ved hjælp af kognitiv terapi i hvert fald ikke gælder for alle depressioner - så langtfra!

Den mest grundlæggende regel, når det gælder depressionsbehandling, må være, at man så vidt muligt skal fjerne årsagen til depressionen. Det kan man selvfølgelig ikke altid. Hvis depressionen er udløst af en nær pårørendes død, f.eks., er der jo ikke noget, man kan gøre ved selve årsagen.

Men i situationer, hvor en depression er opstået på grund af medicin, som man tager for en anden sygdom – her hjertesygdom – er det selvfølgelig vigtigt, at man holder op med at tage den depressionsfremkaldende medicin. Det er da klart!

Nu er det selvfølgelig ikke alle, der ved, at en lang række medicintyper er kendt for at kunne forårsage depression. Jeg husker, at jeg engang har skrevet et indlæg her på Depnet med en liste over depressionsfremkaldende medicintyper. Man kan finde dette indlæg i debatten ”Tips til andre”, under overskriften ”Nyttig information fra psykiater”, 7. dec. 2010.

Desuden er jeg godt klar over, at på samme måde, som der er mennesker, der slet ikke anerkender, at antidepressiv medicin kan have en helbredende virkning, så vil der være mennesker, der nægter at acceptere, at depression kan opstå som følge af virkningen fra medicin, som man får for en anden sygdom. Tilhængere af Kognitiv terapi mener jo dybest set, at depression opstår på grund af en forkert tænkemåde. I deres univers er der derfor slet ikke plads til at medtænke den rolle, som neurotransmittere spiller. Virkeligheden er imidlertid langt mere kompleks, end disse mennesker tror.

Når antidepressiv medicin virker helbredende ved at øge tilstedeværelsen af neurotransmittere som serotonin og noradrenalin, så er det temmelig indlysende, at medicin, der som en del af virkningen mindsker tilstedeværelsen af neurotransmittere, kan forårsage depression. For hjertemedicinen betablokkers vedkommende er det neurotransmitteren noradrenalin, der bliver for lidt af.

Løsningen er derfor at forsøge at løse hjerteproblemet på en anden måde end ved hjælp af en betablokker, og det er selvfølgelig en hjertelæge, der skal hjælpe med det.

En medicinfremkaldt depression kan naturligvis ikke helbredes ved hjælp af kognitiv terapi. Hvordan skulle man kunne ændre sin tænkemåde, hvis man i forvejen slet ikke tænker forkert?

Mange hilsner

Irsten

Kære Irsten <3
Jeg kan se at du ikke har det godt. Jeg håber, at dit liv snart vender til det bedre :)
Lad os endelig høre om henvisningen fra din læge kommer til at føre til noget bedre.