Debatindlæg
At overleve ved tanken om død
Written by
Rabbit
28. aug 2018 17:21
Tænker du nogle gange, at grunden til, at du kan overleve det her liv, er fordi du ved, at du skal dø på et tidspunkt?
Jeg bruger tanken om, at jeg heldigvis skal dø en dag som en trøst, fordi livet ofte er for meget for mig. Det er ikke fordi jeg går og tænker på at gøre det af med mig selv. Jeg har nok nærmere et passivt dødsønske - jeg ønsker at dø, men vil ikke selv gøre noget aktivt for at det kommer til at ske.
Er der nogen der kender den følelse?
Jeg vil ikke sige, at jeg føler mig vildt deprimeret (længere) (eller måske er depressionen bare blevet så stor en del af mig, at jeg ikke tænker på den som en depression. Måske er jeg bare kronisk deprimeret).
Jeg føler, at jeg er havnet et sted jeg slet ikke burde være, jeg synes alt er meningsløst. Hvorfor være her, når vi alligevel bare skal dø?
Kender følelsen
Written by
PinkLady
30. aug 2018 17:06
Jeg går nok lidt med den samme følelse, uanset om jeg er i min depression eller en god periode, så har jeg konstant følelsen af at jeg egenligt ikke har lyst til at være her.
Jeg går ikke med selvmordstanker, eller et bestemt ønske om at dø. Men den her grundlæggende følelse af at det bare ikke er min tid har været der så længe jeg overhovedet kan huske.
Og ved desværre ikke hvad der skal til for at få lysten til at være her og kaste sig ud i livet, når det er så grundlæggende i en.
Måske skal man ikke fundere så meget over meningen med det hele, men prøve at finde glæden i de små ting...