Debatindlæg

Debatforum:  Pårørende og venner

Kæreste har vendt mig ryggen

Written by Justmoi 5. okt 2019 02:05

Hejsa

Jeg står i den ulykkelige situation, at mit barns far har trukket stikket på os.

Det sidste lille års tid, er han blevet i dårligere og dårligere humør. Han har været meget "betændt" ift ironi og haft mere og mere kort line.
I starten af året, skete der noget tragisk for ham (et tab i nær familie) , som har startet denne lavine. Han tog det meget (næsten for) pænt i starten, hvor jeg var ramt af tragedien.
De sidste par måneder er det hele så vendt for ham.
Vores diskussioner tog fart og vi diskuterede næsten dagligt.

Han gjorde det forbi i en langtrukken diskussion, hvor han sagde at vores forhold var for svært og dødsdømt. At vi var bedre hver for sig. Jeg var ikke enig og bad ham give det tid. Een uge efter, i en ny diskussion, gjorde han det definitivt forbi. Sagde alt fra at jeg ikke skulle manipulere med hans hjerne, at han havde taget denne beslutning og var nødt til at føre den til dørs. At han ikke ville snakke med mig. At han havde brug for ro. At hans dårlige humør trak mig ned og at han havde brug for at få jo kontrollen tilbage osv.
Der sad jeg så, han var kørt, fordi han ikke ville høre på hvad jeg havde at sige, og så fandt jeg en lejlighed til mig og vores barn.
Han virkede lidt overrasket da jeg sagde det og mente at vi sagtens kunne bo under samme tag, indtil vi skulle vidrer begge to. Det mente jeg ikke, så mit barn og jeg flyttede ud til mine forældre.
Der bor vi nu og kommunikationeb imellem os er blevet mindre og mindre. Han har slettet alle billeder af os på Facebook og vil ikke snakke med nogen.
Han er begyndt at ryge igen, han spiser slik hver dag (meget slik) har rullet alle gardiner for, og koncentrerer sig kun om arbejdet.
Jeg har kontaktet han familie, som intet vil gøre, da de siger de ikke kan og vil blande sig. Jeg kontaktede han kammerat, som talte med ham. Det blev han voldsomt sur og, og sagde at han var skuffet over mig, at han troede jeg var mere voksen og bedre end at gå bag hans ryg.
Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre.
Han ser vores barn hver 2. Weekend og jeg har, for en uge siden, tilbudt ham at han kun have samværet en dag i den modsatte uge også.. Det har han ikke svaret på.
Nu har jeg pakket hele huset bed (det der er mit) og han har intet sagt. Jeg hører intet.
Jeg har kontaktet en anden kammerat nu, fordi jeg er SKIDE nervær for hans tilstand.
Så må han blive sur - igen
Jeg vil så gerne hjælpe ham, men han holder mig i strakt arm.
Han spiller overhovedet ikke bold med mig og vil ikke tale med mig. Han ser spøgelser overalt og anklager alt og alle. Han tager ikke ansvar for det praktiske ting der skal lukkes ned.. Fx sælge bilen osv.

HJÆLP!!!

Gør jeg det rigtige?
Kommer han til "fornuft" igen?
Erfaringer?

Kh mig

Mine råd og erfaringer

Written by irsten 5. okt 2019 09:23

Hej Justmoi

Du har skrevet dit indlæg her på Depnet, og det må betyde, at du har en formodning om, at din kæreste har en depression, og at du mener, at det er hans depression, der har været årsag til bruddet mellem jer.

Hvis det er rigtigt, kan han jo blive rask igen, og når han vender tilbage til sit normale selv, er der en god mulighed for, at jeres forhold kan blive godt igen.

Der er faktisk en del i det, du skriver om ham, der tyder på, at han har en depression. Hvis det er tilfældet, så er det bedste råd, man kan give i jeres situation følgende:

Lad være med at træffe vigtige beslutninger! De kan efterfølgende vise sig at være forkerte.

Nu er I imidlertid ved at afvikle jeres fælles tilværelse, og den proces kan vel ikke stoppes. Måske kan den udsættes?

Jeg kan godt forstå, at du er nervøs for ham, og at du gerne vil hjælpe ham. Men som sagerne står, er du nok ikke den rette til at komme ham til hjælp. Du er nødt til at respektere hans grænser og lade være med at kontakte hans venner bag hans ryg. Det kan godt være, at du tænker, at nød bryder alle love, og at når han er så dårlig, så må det være i orden at kontakte hans venner bag hans ryg. Men husk på, at han ikke opfatter sig selv som syg, og selv om han gjorde, ville han alligevel betragte den slags som illoyalitet.

Når jeg husker tilbage på mine egne depressioner, så har der enkelte gange været venner, der kontaktede enten min læge eller andre venner bag min ryg. Disse ”venner” har jeg ikke kontakt med mere!

I det hele taget vil jeg opfordre dig til at lade ham være i fred. Det er fred og ro, han beder om, og det er også en af betingelserne for, at han kan blive sig selv igen.

Hvis jeg var dig, ville jeg ganske kort sige til ham, at du gerne vil hjælpe ham, hvis han ønsker det, og gerne vil være der for ham, hvis han har brug for det. Men lad ham ellers i fred så meget som muligt. Begynd at leve dit eget liv og få nye indtryk og oplevelser, der kan få dig til at holde op med at tænke på ham.

Der er dog én ting, du lige skal være opmærksom på, og det er, hvordan jeres fælles barn har det med at være hos sin far. Din kæreste har ret i, at dårligt humør smitter. Hvis barnet har det godt hos sin far, er det jo fint, men vær opmærksom på det, hvis det forandrer sig.

Jeg ønsker jer begge alt mulig held og lykke.

Mange hilsner

Irsten

Tak for svar

Written by Justmoi 5. okt 2019 10:13

Hej Irsten

Tak for svar.
Jeg har nu kontaktet hans kammerat og sagt, at jeg trækker mig. At han ikke skal kontakte ham, fordi jeg troede at nød brød alle love. Jeg gjorde det hele i ren kærlighed og ved nu, at jeg ikke kan og skal gøre mere. Det respekterede han og nu er den lukket. Han taler ikke med ham, på min anmodning.

Jeg kan ikke stoppe flytningen. Han er meget skarp i at vi ikke er et par og at han ikke kan få ro, når vores barn og jeg er der. Han lader mig også bare pakke og vil gerne hjælpe. Han kontakter mig ikke og sletter alle billederne af os i huset og Facebook.
Jeg tror bestemt han har en depression. Han har sagt at han under mig alt succes og fremgang, og at det får jeg ikke sammen med ham. At han har ondt indeni og har et kæmpe oprydningsarbejde.

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre og om det nogensinde kan blive godt igen, efter alt det her.