Uvirkelighedsfølelser
Written by
ponypower
22. okt 2020 21:41
Hej,
Dette er mit første indlæg.
For ca. 3 år siden gik jeg igennem en meget stressende periode i mit liv: Jeg flyttede, skiftede job, og startede på en ny uddannelse.
Kort efter jeg og min daværende kæreste (nu kone) var kommet på plads i lejligheden, blev jeg ramt af en tung træthed og udmattelse.
Jeg følte mig fysisk syg, og sov det meste af tiden. Søvnen blev mere og mere afbrudt, og drømmene blev mere og mere feberdrøm-agtige. Når jeg var vågen, føltes alting fjernt og uvirkeligt, og min tilstand føltes i højere grad som at gå rundt i et mareridt.
Det er utrolig svært at forklare, men jeg fik "flashbacks" til traumatiske opvækst: Tanker og følelser om hvordan jeg havde det dengang, ledsaget af følelsen af at "sidde fast" i disse tanker og følelser. Jeg følte med andre ord at jeg "sad fast i den tid", ikke kunne komme ud, og så den virkelige verden på afstand og udefra, mens jeg rent mentalt og følelsesmæssigt var i traumet- panisk og klaustrofobisk.
Under den værste af disse episoder hamrede mit hjerte så hårdt, og frygten for at der var noget fysisk galt med mig var så stor, at der blev ringet 112. Jeg blev indlagt på Psykiatrisk Skadestue, hvor jeg var i 3 dage, uden at få noget at vide om hvad der var galt. Senere stillede mig egen læge diagnoserne generaliseret angst og panikangst.
I dag er mit liv (set udefra) en success, men indeni håndterer jeg stadig stress dårligt og uhensigtsmæssigt. Jeg får stadig perioder hvor verden føles uvirkelig, fjern, og hvor jeg føles fremmed for mig selv. Jeg har også perioder hvor jeg vågner i panik- som et mareridt jeg ikke kan komme ud af, og hvor jeg "sidder fast i den anden tid". Tankerne myldrer, hjertet hamrer, jeg fryser samtidig med at jeg har det varmt, og er klaustrofobisk.
Jeg savner erfaringer fra andre. Er der nogen der kan nikke genkendende til følelserne af uvirkelighed, kombineret med at "sidde fast i en anden tid"/"sidde fast i et vågent mareridt"?
Terapeutisk hjælp
Written by
Skovtrolden
26. okt 2020 23:39
Jeg har erfaringer med angst og uvirkelighedsfølelse og traumer, ikke præcist som dit forløb, men jeg kan godt sætte mig ind i det du beskriver.
Jeg tænker at nogle af dine forsvarsmekanismer har givet efter pga. den pressede periode, og at du er kommet i tæt kontakt med nogle uforløste ting.
Og det du beskriver lyder også som det man vil kalde angst.
Men det er jo også andet end angst, det er traumatisk materiale fra fortiden som – ja for det første kommer op og virker stærkt generende, men som måske også har en mulighed til dig mht. at få det bearbejdet og dermed måske få frigivet noget energi som det har holdt fast på – også dengang du ikke mærkede noget til det, - dvs. – at det måske har et budskab til dig.
Det er selvfølgelig komplekst, og at finde en god behandler er som en jungle, men jeg vil i hvert fald råde dig til at prøve at finde en terapeutisk hjælp til at arbejde med det, - og ikke lægge al tillid i psykiatriens hænder, her vil du sandsynligvis få forskellige mærkater på og tilhørende medicinering, men i mine øjne er det traumatisk stof, og det kan bringe dig videre end du var før, hvis du på en eller anden måde kan få det "filtret ud" – og her er en dygtig terapeut vigtig, gerne en der samtidig med de psykiske ting, også arbejder med kroppen, da traumer, nervesystem og krop og sind, ofte er tæt forbundne.