Debatindlæg
Den sidste sjat Cola
Written by
ette
17. jun 2022 23:15
tager jeg udenfor, mens mørket falder på -
Jeg tænker på - når en eller anden situation er eller har været svær - hvordan jeg mon vil ha det med den situation om f.eks. et års tid.. Den vil sikkert være glemt, og man er videre - eller hvordan vil man se på situation om f.eks. tre år.
- En kort periode ud af et langt liv; ligesom de mennesker man er sammen med nu - de fleste af dem - "blot" vil være en brøkdel af dem man møder i løbet af et helt liv. Det gør nogle ting lettere at forholde sig til.
Min fingre skriver helt af sig selv i aften :) Nogle gange har jeg en indre fortæller der bare går igang - lidt underligt, men sådan er det så.
Jeg skrev lidt sammen med L her til aften. L er hende jeg kendte allerede for omkring 20 år siden. Hende mor har fået kræft, og nu er hun døende. De kan ikke gøre mere...
Jeg kan stadig huske da jeg besøgte L første gang. Hendes forældre sad i hver deres lænestol som jeg så dem sidde i mange gange efter den første gang jeg mødte dem. L's far sagde sjældent noget, men sad bare og sad og gryntede, også når L gav ham et overstrømmende kram med sin sprudlende og spraglede måde at være på. Han skubbede hende væk - irriteret (?) Der stod et sofabord imellem dem. L's mor, med sit lille spidse ansigt, de nærsynede briller, og tit i arbejdstøj med et stykke chokolade.
Nu er hun snart ikke mere. Der er gået mange år siden da. Tiden går ubarmhjertigt hurtigt, skrev en kvinde - J - som jeg i klasse med. Jeg svarede ikke. Jeg ved at en depression på måske et år kan føles som en tredveårs krig og som om at livet aldrig slutter.
Jeg glæder mig til at se L igen. Jeg håber at vi stadig kan snakke sammen. Vi spillede musik sammen; eller det var på den måde vi lærte hinanden at kende. Det var også den gang min angst rigtig tog fat - som sceneskræk, og egentlig bare fik lov til at udvikle sig..
- Jeg fejlede ikke noget, fik jeg at vide. Der var ikke tid eller plads til at være nervøs. Jeg har stadig det instrument jeg spillede på liggende.
Nu kan jeg snart ikke se mere herude - bortset fra skærmen - selvfølgelig. Havelamperne har jeg glemt at sætte på on, men der er her vist endnu - bare i mørke - langs hækken.
God nat, verden. Jeg er frisk tilbage i morgen, hvor jeg vil udfordre mig selv lidt igen og gi mig selv lidt mere af verden tilbage.
JHN - ka jeg evt. få den mængde fedtprocent du er i underskud (?) med - ha! Jeg ville skynde mig at bruge dem :) Måske på flæskesvær :)