Debatindlæg

Hej alle, jeg har brug for opbakning da alt virker håbløst og ligegyldigt lige nu.
Jeg har ikke fået konstateret en depression men en stressbelastning, dog ved jeg det ikke bare er en stressbelastning. Jeg har fået mange pludselige onde negative tanker, som aldrig har strejfet mig før om min mand. Det er som om alt negativt er rettet mod ham, som ellers er en fantastisk, dejlig mand som er så god ved mig. Jeg vågnede op for 1,5 måned siden ca med rysten, hjertebanken, alle de her tanker og ingen følelser. Jeg kunne bruge hele dagen på at græde og græde. Nu græder jeg ikke så meget mere, men jeg er også begyndt på sertralin, jeg føler min følelsesløshed er blevet værre efter det. Jeg kan næsten ikke tænke positivt, jeg kæmper med at komme igennem hver dag. Hvis jeg tager en lur, er det som om jeg er blevet slået af et lyn når jeg vågner, sover derudover virkelig dårligt. Jeg får hjertebanken og bliver ramt af negative tanker igen, hver gang jeg forsøger at tage en lur og som om jeg har haft et mareridt. Men det værste er mine følelser for min mand, de er fuldstændig forsvundet. Begynder pludselig at finde “fejl” tanker jeg aldrig har haft om ham før. Jeg har brugt al min tid på at søge på nettet, og har læst flere steder at dette er et velkendt symptom på depression. Jeg kan ingenting virkelig, jeg kan ikke mærke glæde ved noget. Får små glimt af håb til tider, men de bliver hurtigt overdøvet af de negative tanker. Jeg fik også en form for angst i starten af det. Derudover havde jeg en slem angst og OCD lidelse, som er blevet fuldkommen glemt efter jeg pludseligt er blevet ramt af det her. Jeg kan ikke rigtig tåle nærvær, jeg har svært ved at huske positive ting eller gode ting. Jeg ligger ned det meste af dagen, orker ikke gøre noget ud af mig selv. Jeg orker ikke snakke med nogle, isolerer mig selv udover jeg bor sammen med min mand. Han gjorde mig så lykkelig, og alt min glæde er fuldkommen forsvundet og nærmest “glemt” som om min hjerne udstøder det og vil mig det værste. Jeg forsøger at sige det bare er tanker, men når man 99% af tiden ikke kan mærke noget heller, virker det håbløst og “ægte”. Jeg kan ikke mere. Har brug for at høre nogle fortælle mig, at mine følelser kommer igen. Jeg overvejer at droppe min sertralin, pga ekstra følelsesløshed men har kun taget det i 6 dage. Jeg doper mig selv på piller (Truxal) flere gange dagligt, de hjælper ikke, eller det kan ikke mærkes. Derudover har psykiatrien afvist min læges henvisning, føler mig slet ikke taget alvorligt. Hjælp mig…