Læs dagbog

Jeg ved snart ikke længere ind eller ud.. jeg er så snothamrende forvirret at det gør helt ondt..

Bruddet med manden er SÅ hårdt.. jeg står nu som alene mor til 2.. i Danmark.. ved at gøre et hus... kommende hjem klar til os. skal importere bil og flyttegods.. alle mulige ting jeg aner intet om... og som jeg er nødt til at forholde mig til.. og agere på.

Heldigvis er jeg god til at spørge om hjælp.. og får den da også hvor jeg har brug for det.. så det skal nok gå alt sammen,,

Men følelserne.. er helt uden på.. når jeg rejste derfra skulle det være for mit eget ønske.. for os .. en bedre fremtid.. i stedet blev det til.. SLUT .. ud med dig... find et sted at bo i DK og lav dit eget liv der..
Hele dagen i dag er gået med at ringe til læger/tandlæger/psykologer osv.. for at få alle mine dokumenter med mig. også fra børnene.. der er SÅ meget der skal indhentes.. så meget forvirring.. og jeg SKAL bare gennem det.. jeg kunne være gået gennem det med et smil - sammen med manden og sagt "for en bedre fremtid sammen".. nu er det for "en bedre fremtid UDEN ham"..

Efter vi fik børn sammen var jeg så stolt af at være en lille familie.. vi stod sammen og klarede alt.. på trods af de meget svære tider.. det ser jeg nu - det gjorde vi ikke. Manden har i bagvandet fra alt sammen trukket stikket og sagt - nej det var alt sammen for meget for mig... øhhhh jeg har hele tiden været I det... og kæmpet mig gennem vores kriser... jeg har åbnet munden.. sagt min mening.. ageret.. og han har stået passiv - og det her er resultatet.. han er skredet...

Det skulle ellers være dejligt at shoppe ind til et nyt hus.. men det er prisen for den sidste hest.. den måtte jeg sælge til ham.. jeg havde ikke råd til at købe den fri.. det havde han.. så nu står jeg tilbage med en hest... der stadig står i CH.. .men som kommer retur en dag..

Jeg er SÅ fuld af had, vrede, sorg, tårer.. det var ikke sådan jeg ønskede at afslutte mine år i CH.. men det var sådan det blev.. med vrede.. sorg... helt ærlig.. hvis jeg nu bare havde gjort den mand noget.. slået ham... været ham utro.. men "blot" skænderier gennem tiden.. det er simpelthen ikke ok.. det er sgu da ham der har slået mig!!!!! det var mig der kom hjem med beskadigede ribben fra en ferie.. det var HAM der lovede at gå til psykolog og aldrig gjorde det.. han lovede mig guld og grønne skove.. og hver gang gik jeg tilbage til ham.. for hvad.. for blot at blive efterladt... i fucking Danmark.. med en bil og 2 børn.. men "heldigvis" penge nok til at klare mig... det har altid været hans løsning.. penge.. penge .. penge penge.. penge er ikke hans problem.. men at relatere sig til følelser og situationer.. har han ikke formået.. nu står JEG sgu som den forsmået person.. alene med 2 børn.. her er der penge - klar jeg selv. Jeg kommer og bor på hotel ca hver anden weekend eller når børnene har første skoledag etc...

Jeg savner det internationale miljø.. jeg savner at træne hestene.. jeg savner naturen.. jeg savner at ligge i ske med ham.. hvor han altid kysser og kærtegner mig.. helt frem til sidste dag inden jeg kørte på jule ferie i DK... pludselig ud af det blå.. slut.. ingen kys.. ingen kærtegn.. ingen smil.. kun.. penge... jeg har aldrig bedt om penge.. jeg har bedt om kram.. kærlighed og nærvær.. og det savner jeg.. jeg savner vores gode tider.. for dem var der også mange af..

Nu er kampen hver dag at stå på benene.. blive selvstændig.. være en god mor.. have mange roller over for børnene.. søge job.. starte et nyt liv..