Læs dagbog

tja hvis manden ikke hører på mig-- skal det vel ud et andet sted.

Jeg er SÅ træt og sur over mit lorte liv her i Schweiz..
Fik fjernet galdeblæren 3 uger efter min store ryg operation...

Trækker som sædvanlig på mine forældre når der er noget.

For nogle uger siden havde jeg så et uheld på BK... var ude med manden og børnene...
Først skulle vi mødes med nogle jeg kender i Basel.. om manden hjalp med til vi kom ud af døren så vi kunne mødes med dem.. som sædvanlig NEJ... så jeg måtte pænt skrive til dem vi kom noget senere.. brokkede mig til manden over det... og blev mødt med - jamen du havde ikke sagt hvad tid... øh ok.. det lyder ikke som mig.. men ok min hukommelse er ikke så god pt... spurgte ham hvorfor han ikke selv havde spurgt ind til det.. intet svar...

Som sædvanlig med ham trækker alt ud.. og det var blevet over børnenes spisetid... panik reaktion - find den nærmeste McD... men vi fandt så en burger king i stedet..
Den mindste skulle have skiftet ble...det blev mig der var den heldige vinder.. eftersom han ikke skulle have noget at spise.. og min mad kunne da bare blive kold...

Efter bleen var skiftet stikker den mindste så afsted... retning mod køkkenet... jeg husker jeg prøver at signalere nogle til at stoppe hende... og ingen reagerer... så jeg farer efter hende på fuld fart... men det resultat jeg erfarer gulvet er som en skøjtebane... og jeg falder bagover og går ud som et lys...
Jeg vågner ved at nogle prøver at løfte mig... i den ene arm!!!! jeg bliver sur... for jeg har ikke selv nogen viden om hvad der er sket med mig.. men føler jeg måske bløder fra hovedet og er bange for at der er sket min ryg noget... jeg prøver at danne mig et overblik.. og ser min mand i en skitse... da jeg endelig vågner helt og kommer lidt til mig selv.. spørger jeg min mand hvor vores datter er... i sikkerhed igen...

Jeg er eddikesur... over ingen hjalp mig... og at nogle prøver at løfte en der er bevidstløs UDEN at vide omfanget af mit uheld...

Ingen hjælper mig med at komme op.. det må jeg åbenbart klare selv... kommer op og går pisse sur ned til mand og børn... børnene ved heldigvis ikke hvad der er sket.. jeg har det på det tidspunkt ikke godt... og tror stadig jeg bløder fra mit hoved...

Efter noget tid kommer der en fra BK og spørger om jeg vil have en kop kaffe... øhhhh ja det er da lige det jeg tænker på EFTER at have lagt bevidstløs på deres gulv... og ingen der hjalp med at fange min datter eller hjælpe mig.. jeg er RASENDE på det tidspunkt.. især da han kommer igen og spørger om jeg vil have noget... og jeg siger til ham - undskyld mig jeg har lige haft et uheld og været bevidstløs på jeres gulv... er det her virkelig hvordan i vælger at håndtere det... han begynder at bortforklare.. og siger jeg var afvisende over for hjælp... HALLO jeg var bevidstløs!!!!!! og pisseræd for det var sket noget med min ryg... Vi kører hjemad... og jeg får det ikke bedre... til sidst bliver vi enige om jeg skal på sygehuset... og jeg siger.. ring efter en ambulance... tror i da så ikke at stodderen vil KØRE mig på sygehuset... og lade børnene være alene hjemme... WTF!?!? jeg bliver SUR og insisterende... og siger det er det.. eller jeg bliver hjemme... og INGEN vækker børnene.. evt sætter jeg mig ned foran og venter på dem... han bliver stille... og gør som jeg siger.. ringer til en ambulance... jeg var faktisk bange for der var sket noget med min nakke... jeg havde SÅ imponerende ondt og kunne ikke bevæge den... hellere være på den sikre side i en ambulance med uddannet personale i tilfælde af evt brud...

Hele natten går med undersøgelser.. ct af hoved og nakke.. røntgen af resten... især med min historie af ryggen... kontrol hver 15/30 minutter for at tjekke for evt kommende hjerneblødning.... Da jeg endelig får mig en minimal lur... indser jeg det er næste morgen og jeg ringer til manden for at høre hvordan det går... mindre kaos derhjemme... og som dagen skrider frem ringer han ofte fordi børnene vil snakke med mig... til sidst kapitulerer jeg med mit hospital ophold... og beder dem om at udskrive mig... han kommer og henter mig.. jeg har det rigtig dårligt... men inden brud eller blødninger... dagen går med at få børnene ud på legepladsen.. sammen.. for det kan han da ikke selv.. så mig ud med mange smerter og en hjernerystelse... for pokker da... det kan han jo ikke selv.. aftensmaden laver jeg da også lige...

Mandag går med ungerne kommer i legegruppen.. sammen med mig og farmand.. for ud skal de.. i stedet for at være kreative hjemme med farmand... hvor vores hjem også lignede et bombet lokum.. HALLO jeg var væk i 20 timer!!!!!!!

Ignorant og idiot skal man lede længe efter...

Min nye hest kommer herned og i weekenden kørte vi derud sammen... den oprindelige plan var at køre formiddag.. .så ungerne kunne komme ud og løbe krudt af sig og vi kan gå en tur med hesten... nå det er så eftermiddag før vi er der.. som sædvanlig..

Efterfølgende indkøbs tur går også i kaos... da det er for meget for ham med 2 børn der ikke har fået deres søvn eller ordentlig måltid.. det kan man egentlig godt forstå...
Børnene får mad.. jeg går som sædvanlig i seng uden mad.. for det når vi som sædvanlig heller ej... ikke når han er med i billedet...

Nå jo i bilen ved hesten... løsner jeg håndbremsen da vi skal køre derfra.. og alligevel giver den ikke slip.. (elektronisk bremse)... og jeg bøvler frem og tilbage med den... manden bliver pisse irriteret... og hopper nærmest over på skødet af mig og flår i stængerne og siger HVAD LAVER DU!?... øhhh prøver at køre ... HADER når han underminerer mig foran børnene... sker hist og her...

Nå ja min hukommelse er noget blakket efter min hjernerystelse.. og da de ringer fra sygehuset og beder mig komme til en EEG undersøgelse.. siger jeg det er vist ikke en god ide i og med jeg stadig ligger med hjernerystelse... nå man det blev ignoreret og jeg kom til undersøgelse... med det resultat at de ser epilepsi!!!!! og vil have mig til flere undersøgelser... øhhh og indlægge mig senere.. siger det har jeg ikke tid til... jeg har børn.. og er Hausfrau... så indlæggelse er sidste mulighed ... ok-.. måske er det "bare" hjerteproblemer... så nu skal jeg have en overvågning på igen... og på onsdag en mr skanning af hjernen... samt hist og her... hvordan min kære mand reagerer... på ingen som helst måde... jeg klarer vel nok skærene...

Han er SÅ fucking hjernedød og lam.. det er da helt utroligt... da jeg kom hjem fra DK sidste gang.. havde jeg fortalt ham... at nok er altså nok... og hvis vi skal bøvle meget mere i det her forhold... er det uden mig..

SÅ om lørdagen... ringer hans ældste søn... han vil naturligvis gerne have sin motorcykel... nu må endelig køre en... det kan manden slet ikke finde ud af at få planlagt.. og jeg kan godt følge hans søn... hallo det er kun lørdag at det er godt vejr.. søndag skal det regne... nå ja - farmand her har da også købt motorcykel.. for det skal han da til at cruise med den ældste i ny og næ... for tid har han da rigeligt af... !!!!! hallo igen... 4 børn!!! 2 med mig.. 2 med hans lede eks... der kommer her med nummerpladerne til knægtens nye motorcykel.. jeg har gjort det klart at jeg vil ikke have hende her!!!! hun gjorde vores - mest mit liv til et levende mareridt i flere år... og nu står hun der.. på trods af det forbud hun fik for år siden... at hun ikke må komme her (gå ind i vores hjem som det passer hende... stjæle børnenes nøgle og gå ind her når vi ikke er hjemme-.. også når vi er hjemme... slå mig maven da jeg var gravid med vores første barn... truet os alle... ) NEJ jeg vil sgu stadig ikke have hende her... jo den dag hun kan sige undskyld for noget af alt det hun har gjort... så kan det komme under overvejelse... men om manden nogensinde gør noget klart over for hende.. nope... for sådan er han bare... og hun også... jeg ved sgu ikke hvad det er for en verden jeg er havnet i...

Jeg er SÅ sur....

Sidste aften skete der noget med mig.. blev dårlig.. og fik dårligt syn på venstre øje.. samt venstre arm faldt i søvn... om jeg orkede at fortælle manden hvad der er sket.. nej... for han har alligevel ikke tid... eller måske lyst til at høre på mig... (han er jo fra en læge familie og burde selv vide alarmklokkerne ringer!!!!!!)...
Fortalte ham det henkastet her til aften... ingen reaktion... FUCK HAM....

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har skrevet så meget FUCK FUCK FUCK som jeg gør nu... men han hører ikke hvad jeg siger.. og UD skal det...

Nu skal jeg så finde ud af hvad der er galt med mig.. eftersom jeg er besvimet nogle gange inden for nogle år.. inkl mega svimmel plus det løse... nå ja - det klarer jeg selv... ingen grund til at have ham inden over billedet... kan sgu lige så godt snakke til den dør.. måske får jeg mere ud af det...

Må vist snart hellere passe bedre på mit helbred... der er ikke andre der gør det.. og ej heller nogen der lytter til mig...

Snart.. snart... håber jeg at få nosser nok til at forlade ham... give ham ultimatum... enten flytter vi til DK sammen... eller jeg går fra ham...