Læs dagbog

Det store brag

En side i dagbogen "Livet op og ned..."
Skrevet af Bipolarix 1. august 2017 05:49

Et nummer fra 1990, som aldrig blev udgivet..
Det er det så nu...
G. Michael...

Klip og sæt ind:
https://youtu.be/427YVby6k7E

Jeg føler mig tom.
Der er ingen begyndelse og ingen slutning.
Kun "nødvendige" daglige gøremål... Og selv de føles uden ret megen mening.

Jeg har været i dette før... Mange gange...

Hvad der skal til, eller hvordan jeg skal komme ud af det ved jeg ikke.
Jeg har ikke draget nogle erfaringer, selv om det er en gentagelse af tidligere oplevelser...
Jeg er på bar bund.


Jeg var ude at besøge veninden i går.
Det føltes lidt ligegyldigt...
Ingen fornemmelse af samhørighed, ingen glæde...

Hun havde i øvrigt nogle fuldstændig horrible smerter, som dog gik i sig selv efter at hun tog noget pn...

Jeg mærkede ikke hendes lyst til at have besøg.

Jeg overvejer at blive hjemme nogle dage.
Men jeg aner ikke hvad jeg skal lave...
Jeg ved heller ikke hvordan jeg skal passe på mig selv...

Jeg tror jeg har en nedtur igen...
Og et eller andet sted orker jeg ikke at gøre noget ved det, eller at søge hjælp..

Min bostøtte har ferie.

På værestedet har jeg fået to kontaktpersoner.
Men værestedet har også lukket i denne uge...

Så skal jeg gøre noget, så skal jeg tale med skadestuen, eller evt. med vores krisetelefon.
Og det orker jeg slet ikke!

Der må være en mening med at vi blev skabt..
Der må være en mening med at universet blev skabt.
Det var trods alt et enormt brag som startede det hele...

Men lige nu ville jeg være tilfreds med at vide hvorfor jeg er her?

Kommentarer fra andre brugere

Kære ven tak for din besked sådan kan det godt føles nogle gange håber du for en bedre dag i dag det kan. Gå op og ned livet sådan er det måske du har depresioen lyder lidt sådannknus fra kir

Skrevet af Anonym, 1. august 2017 09:04

Hej Bip,

Du virker lidt depressiv , er det noget du kan snakke med din søn eller kæresten om eller skåner du dem ? Kæresten magter nok ikke andet end sig selv kan jeg forestille mig .jeg syntes, at det er vigtigt ,at du taler med nogen om det . Det er nok godt at holde fast i de nødvendige daglige gøremål , da de trods alt holder dig beskæftiget , selvom du syntes, at de virker meningsløse .

Jeg kan kun svare for mig selv , jeg er eksistentialist , og jeg tror jo på, at man selv må skabe meningen med livet, at man er hvad man gør og hvad man undlader at gøre . Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget .

Pas nu godt på dig selv og snak med nogle om, hvordan du har det .

Kh mosi

Skrevet af Mosi123, 1. august 2017 22:07

Hej Kirae.

Du er altid så sød, og det sætter jeg stor pris på.
Og det er rart at få lidt respons på dagbøgerne, som de fleste læser, men ikke giver feedback på.

Du er en af en håndfuld som giver meget...
Du er med til at holde Depnet i live.
Et stort klap på skulderen til dig.

Tak for din kommentar, knus Bip.


Skrevet af Bipolarix, 2. august 2017 00:33

Hej Mosi.

Tak for et konstruktivt indlæg.

Jeg kan sagtens tale med kæresten om det.
Vi har begge interesse for hinanden.
Ja, hun kunne godt have nok i sig selv, men hun er fantastisk, og har også plads til andre.

Eksistentialisme fordrer kontrol.
Og jeg er enig med dig i at man selv skaber sin fremtid i det omfang det er muligt.

Havde jeg fuld kontrol var jeg ikke sindslidende.
Mine muligheder for at styre op- og nedture, er ikke til stede.
Det er blandt andet derfor jeg har fået pension.

Min sygdom giver ingen mening.
Der er ikke noget mønster i dens vekslen, og ikke noget jeg kan gøre ved det, ud over at tage min medicin, for at begrænse den mest muligt.

Det samme gælder også mine hallucinationer, som jeg ikke er sikker på hører sammen med min bipolare sindslidelse.

Ikke at jeg ikke prøver.
Alt andet ville være mærkeligt, trods manglende succes med at bryde mine nedture.

Du har ret i at det er vigtigt at tale med nogen.
Det kan jeg også for det meste.
Men ind imellem er også det for svært.
Noget jeg vist har tilfælles med andre herinde.

Jeg har været igennem forløb med diverse psykologer.
Det har altid været godt...
Dog har jeg aldrig kunnet rykke det fjerneste ved min sygdom og dens symptomer.


Endnu engang tak for et godt indlæg.
Kh. Bip.

Skrevet af Bipolarix, 2. august 2017 00:48

Hej igen Bip, og tak for dit svar tilbage .

Jeg er ked af, hvis jeg lød som om, at man fuldstændig selv er herre over sit eget liv , jeg tror, at jeg mere mente det mht det stor spørgsmål : hvorfor er vi her og hvad er meningen med livet på jorden ? Der mener jeg jo, som jeg skrev , at man må skabe sin egen mening , men man er selvfølgelig ikke herre overfor udefrakommende hændelser såsom sygdom, skader , katastrofer m.m . Så du må undskylde, hvis jeg lød som om , at du skulle have kontrol over din sygdom, det var slet ikke sådan ment .

Det er rart at høre, at I har så varmt og åbent et forhold dig og kæresten . Når tiden er knap er der heller ikke tid til andet .

Jeg håber, at du taler med nogle om din sindstilstand, selvom det er svært .

Pas på dig , kh mosi

Skrevet af Mosi123, 2. august 2017 20:12


Kære Bip

Jeg håber, du får det bare lidt bedre af at skrive og at få de søde kommentarer fra andre. Bare det at vide, man ikke er helt alene om at have det ad H. til...

Jeg læser tit dine indlæg, men har ikke syntes, jeg "var berettiget" til at kommentere dem før...

Men jeg blev i hvert fald meget glad fordi du kommenterede mit indlæg og for din støtte - især når du selv ved, hvor svært det er at orke. At komme ovenpå. Og at få alle de gode råd.

Ønsker dig alt godt!

Kh. Pippi

Skrevet af Pippi, 2. august 2017 22:26

Hej Mosi.

Du behøver bestemt ikke undskylde noget.
Du har sat nogle tanker i gang, og det er altid en rigtig god ting.

Jeg har været ude hos kæresten, og det var rigtig godt.
Vi hyggede begge rigtig godt, og fik talt sammen.
Det er uvurderligt.

Endnu en gang tak for at du sætter tanker i gang.
Og tak for at præcisere.

Kh. Bip.

Skrevet af Bipolarix, 3. august 2017 11:37

Hej Pippi.

Mange mange tak.

Og du må hjertens gerne skrive.
En hilsen er rigtig rart.
Som du selv skriver, så er det godt at høre fra en som har lignende erfaringer.

Ja, det er godt.

Tak for ønsker, og jeg håber at du også får det bedre.


Kærlig hilsen, Bip.

Skrevet af Bipolarix, 3. august 2017 11:44