Læs dagbog

Det æder mig op

En side i dagbogen "Cat's dagbog"
Skrevet af Catalina 21. december 2016 20:35

Det æder mig op indefra.
Selvskade tankerne presser på og de presser hårdt.
Jeg prøver at kigge på den seddel der ligger i skuffen ovenpå mine skalpeller.
Den ligger der for at minde mig om de dumme ting det medfører hvis jeg skærer. Både psykisk men også i den grad fysisk.
Jeg vil gerne igang med at træne bla.
Det kan jeg ikke med et eller to ben broderet med over 100 agraffer.
Åhhhh hvor er det dog svært !! 😥
Jeg siger hele tiden til mig selv at jeg skal holde julen over. Bare julen over og så..
Argh det kører bare rundt og rundt i hovedet.
Så vil jeg det ene og så vil jeg det andet.

Tja.. Nu blev jeg pludselig helt TOM for ord..

Kommentarer fra andre brugere

Jeg er ked af at læse du har det så dårligt.

Er det rent fysisk du ikke kan træne, eller er det fordi du skammer dig over dine ar?

Hvis det er arrene, så synes jeg du skal betragte dem som en del af din historie.
Som en slags beretning om noget i dit liv.
Noget lige som tatoveringer.

Du har overlevet det indtil nu.
Og du skal være stolt af det...
Du kunne, hvor mange andre ville være bukket under for presset.
Så løft hagen, du har gjort dig fortjent til masser af stolthed.

Kh.

Skrevet af Bipolarix, 21. december 2016 21:33

Hej bip
Tak for din kommentar.
Det er ikke pga arene jeg ikke kan træne. Der tager jeg lange bukser + langærmet trøje på.
Det er pga når de klipser mig sammen med 100-200 klips i et ben så giver det smerter når jeg bare skal gå. Eller ligge for den sags skyld.
Det afhænger selvf også af hvorhenne på benet der er skåret..
Nå det var vist en længere forklaring..

Kh. Cat.

Skrevet af Catalina, 22. december 2016 20:34

Udskriv

Tip en ven