Læs dagbog

Er nødt til det. Det ved jeg. Kan ikke være andet bekendt.
Min søn fylder år her i dag. Han fylder 23. Han bor ude, men har lovet ham at lave aftensmad. Jeg ved vi kun bliver os 5, plus én af hans venner. Men jeg orker det altså ikke. Har ikke energi og overskud til noget.

Jeg og min datter, har hjulpet ham hele weekenden, med at gøre pinligt rent i hans tomme lejlighed. Den skal opsiges i morgen. Han er flyttet til noget lidt større, også med vores hjælp.
Ikke at vi ikke ville hjælpe, selvfølgelig ville vi det. Men jeg er syg. "Rigtigt" syg. Har haft feber, og hoster konstant. Det er mit "KOL" der driller mig hele tiden.

Men det skulle jo også bare blive værre og værre, her de næste år, indtil jeg skal have ilt hele tiden, og efterhånden dø af det. Sygehuset gav mig, for 2 år siden, kun 10 år mere at leve i. SÅ galt står det til i mine lunger :-( Er ryger, og kan ikke stoppe. Slet ikke når jeg har det så skidt med min dep :-(
Fik det ikke bedre psykisk, da jeg fik dødsdommen :¨(

Har det i det hele taget bare helt elendigt, både med mine luftveje, og med min dep. Det gør det ikke bedre at det er frostvejr. Kan ikke få luft udenfor, når det er frost :-(

Bare ren elendighed det hele............

OG fødselsdag... TIS også da..........