Læs dagbog

Jeg ved nu hvor hårdt jeg har presset mig selv. Hvor meget jeg har kæmpet for at overleve, samtidig med at jeg har været frustreret over hvordan mine vilkår er mht. mine venner, som bor spredt over hele DK.

Jeg har studeret, jeg har arbejdet, jeg har skulle lave eksamen, jeg har rejst land og rige rundt, jeg har skulle planlægge polterabend, jeg har skulle passe min hund, være sammen med kæreste og familie - og jeg har været bekymret for min økonomi. Jeg har skulle arengere og holde fødselsdag for kæresten med 20 gæster, samt lære at spille guitar og lave kopper med en veninde. Alt sammen på én gang.


Jeg har ikke sagt fra, men har ladet stå til, fordi jeg ikke ville skuffe. Hverken mig selv eller omverdenen. Nu mærker jeg konsekvenserne.

Jeg skal lære at mærke efter og priortere mig selv først, samt lære at sige pyt. Jeg kan ikke tilfredsstille alle. Nu har jeg lavet en prioterings-liste. Jeg har fået lavet et budget, hvor jeg har fået sat (faktisk mange) bekymringer på plads.
Jeg har fået afklaret med min kæreste hvor meget det betyder at vi priortere tid med hinanden uden for hjemmets 4 vægge. Vi har lavet en fælles plan.

Jeg aftalte med min studievejleder i går at jeg indtil videre skal sygemeldes ind til februar. Dette betyder at jeg får et nyt studiehold (jubii), og at jeg har mulighed for at komme stille og roligt tilbage... Lang forklaring.


Jeg er træt og totalt smadret. For et par dage siden kunne jeg mærke at der var noget der ville komme til at blive ændret helt sindsygt. Jeg viste ikke hvad det var... Nu er jeg igang!

Kæft det er hårdt arbejde. Men jeg tror på at dette er en stor del af min selvudviklende rejse. Jeg skal nok komme om på den anden side. Når jeg er kommet derom, tror jeg at jeg står som et helt nyt menneske. Et menneske som jeg slet ikke kan forestille mig pt.

Det var det for i aften.

Over and out ;)