Læs dagbog

Jeg savner ham så meget.
Jeg savner at snakke med ham, jeg savner at være sammen med ham, jeg savner at vågne op hos ham og jeg savner at være i hans liv.

Han var min allerbedste ven igennem næsten tretten år og det er rigtig svært for mig pludselig ikke at have nogen at snakke med.
Jeg forstår ikke hvorfor men han var valgt at blokere mig men tilføje mine venner på facebook - en underlig måde at afslutte et forhold på i min optik.

Jeg aner slet ikke hvordan jeg skal forholde mig til det. Den naive, blåøjede tøs i mig vil så gerne tro at han ikke selv har givet slip og at der er en minimal chance, måske er der derfor at han bliver i min vennekreds selvom han ikke bryder sig om nogle af dem?

Jeg ved ikke hvad jeg skal tænke.
Jeg ved bare at jeg savner...