Læs dagbog

Hej FighterM

Du er bestemt ikke den eneste. Jeg kæmper også en daglig kamp. Jeg har en spiseforstyrrelse, men da jeg også kæmpede med depressioner, spiste jeg også ekstra meget og tog 20 kg på i løbet ad et år. Jeg tænker, meget af det skyldtes ekstra appetit pga medicin (som jeg ikke ved, om du får). Jeg har det også meget sådan enten-eller, som du beskriver. Det er svært fx at træne normalt. Jeg kender det så godt.

Jeg ville ønske, jeg kunne komme med et eller andet fantastisk godt råd til dig, men har ikke selv fundet løsningen. Jeg syntes blot, du skulle vide, at du ikke er den eneste med depression, der spiser for meget.

Noget kan som sagt skyldes medicin, hvis du får det. Og så er det jo normalt at spise på sine følelser, så når man har det rigtig skidt, kan man nemt få behov for at "trøste" sig selv, selvom det jo egentlig ikke er en trøst, for man får det værre af det.

Har du snakket med læge, psykiater eller andre om spisningen? Det gælder selvfølgelig om (som du ved og også skriver) at finde en balance i spisningen og træningen, så du holder modet oppe, ikke bliver overvægtig (det lyder som om, du er slank nu), og ikke overtræner. Men når man har det psykisk dårligt, kan det godt være svært at finde den balance, synes jeg. Så det skal du nok have hjælp til. Så søg al den hjælp, du kan. Den findes et sted derude.

Pøj pøj med det - jeg ville ønske, jeg kunne hjælpe dig bedre!
Kh jhn

Skrevet af JHN1, 14. april 2017 21:04

Hej JHN1
Tusind tak for dit svar! Det er meget betryggende at jeg ikke er den eneste, det føles tit sådan når jeg snakker med læger osv.

Jeg får medicinsk behandling, men har ikke fået noget medicin der burde give vægtøgning eller noget. Bivirkninger ved medicinen burde nærmere være apetitmangel osv.
Jeg har i princippet en online personlig træner, men igen bliver det et problem for mig da jeg går all in på det og dermed gør mere skade end det gavner. Kan virkelig ikke finde motivationen til at lade være med at spise det usunde, da jeg alligevel ikke føler at det gør nogen forskel i længden.

Jeg er ikke direkte overvægtig, men har altid været lidt kraftig i det og har skulle knokle meget for at holde vægten nede. Normalvægt for mig ligger på 62-64 kg. og nu er jeg oppe på 70. Jeg ved at det ikke er det værste, men alligevel vil jeg ikke risikere at vægten kommer over 70 kg. da jeg har en direkte frygt for at blive for overvægtig.

Jeg vil prøve at snakke noget mere med mine kontaktpersoner og læger om det, det føles bare helt håbløst. Men kommer jo nok igennem det.
I hvert fald skal du have stort tak

Skrevet af FighterM, 15. april 2017 18:20

Hej igen

Og tak for dit svar tilbage. Nej, så er det jo nok ikke medicinen, der gør det, men det er bestemt også ligeså svært eller måske sværere, hvis det er det følelsesmæssige, der spiller ind. Jeg forstår godt den følelse af håbløshed, og "så kan det også være lige meget", som du beskriver.

Jeg har selv tabt mig nogle kilo og ved, at det kan lade sig gøre, men nu kæmper jeg ligesom dig også med den der trang til at over-motionere. Ja, enten-eller. Og den er svær at komme ud af. Jeg kan sagtens sætte mig ind i din tankegang.

Kunne du snakke/skrive med din personlige træner og få udstukket nogle "regler" for, hvor meget du skal/må træne, så det ikke tager overhånd? Og kunne træneren give dig nogle råd omkring spisningen også? Jeg forstår så godt din frygt for at blive overvægtig. Det ville jo i hvert fald ikke gøre livet nemmere. Men måske skal du også acceptere, at der lige nu sidder lidt ekstra kilo på dig, fordi du har det rigtig skidt, og så tænke at de nok ryger af igen, når du får det bedre? Måske har du ikke overskuddet til lige nu både at kæmpe med det ene og det andet? Jeg ved det ikke, for jeg kan som sagt også rigtig godt forstå, at du ikke vil være for tyk.

Ja, tag fat i dine læger mm igen og prøv at få hjælp den vej, eller evt træneren eller hvem du ellers er tryg ved. Jeg synes, jeg kan høre på din "jeg kommer jo nok igennem det", at du netop er bange for, at det gør du ikke? Sådan ville jeg nemlig selv sige, når jeg følte, at det var alt for håbløst. Og det er rigtigt, at det kan føles håbløst, men måske er du og vi alligevel heldige, at vi lige finder den rette hjælp, hvis vi bliver ved med at prøve? Jeg har fået god hjælp undervejs, men mangler også det sidste stykke. Vi skal nok klare det!

Jeg ønsker dig held og lykke med det!
Kh jhn

Skrevet af JHN1, 15. april 2017 21:13