Læs dagbog

De sidste par dage har været hårde. Har mest af alt bare siddet og stenet ud i luften, altså når jeg ikke lige har ligget og sovet. Tankerne flyver afsted og endnu engang kredser de om et spildt liv og det ville være bedre hvis man ikke var her. De eneste ting der holder mig tilbage er at hvordan det vil påvirke kæresten og familien. Selvom jeg har en følelse af bebrejdelse imod familien, så føler jeg også en vis skyldfølelse hvis jeg tager skridtet. Ligeledes er jeg bange for at hvad der vil ske hvis jeg ikke er succesfuld.

Selvom jeg ikke siger det store i chatten, nyder jeg faktisk bare at være på og på den måde være en lille del af et fællesskab. Men de sidste par dage har jeg ikke engang kunne overskue det.

Lige nu sidder jeg på praktikken og har intet at lave. Tør næsten ikke spørge igen da det kun er ca. 3 uger siden at jeg sidst efterlyste opgaver. Jeg vil så nødig være til besvær. Det nytter dog heller ikke noget hvis jeg bare sidder og laver ingenting.