Læs dagbog

Jeg overvejer at droppe ud af universitetet. Jeg har nu været i gang med mit speciale i lidt over 2 år. Først udsatte jeg det pga. samarbejdsvanskeligheder med min vejleder, så blev min far alvorligt syg og døde få dage før jeg skulle aflevere det. Så tog jeg et halvt år fri for at komme mig over tabet. Siden da er alt gået ned af bakke. Min krop og hjerne er ved at bukke under for presset. Men jeg er i syv sind. På en eller anden måde føler jeg mig som en fiasko hvis jeg gør det. På den anden side ville jeg måske få det bedre hvis jeg gjorde det.

Min psykolog er klar til at sende mig til ødemarken i Sverige, så jeg kan få ro og fred til at komme mig. Jeg er vel midt i en eksisterentiel krise. Jeg ved ikke rigtigt hvad der er op eller ned. En ting ved jeg dog og det er at jeg har brugt de seneste 2 uger på sofaen i min pyjamas. Det er længe siden jeg har haft det så skidt.

Jeg går meget med alle disse tanker alene. Jeg er ligesom vant til det og nu er det blevet min coping mekanisme.