Læs dagbog

Update + fødselsdag i morgen

En side i dagbogen "Mine Tanker"
Skrevet af Foxy 9. februar 2014 22:04

2 måneder siden jeg sidst har opdateret min dagbog! Tiden går virkeligt stærkt og der er sket så meget. Min depression er på et minimum lige nu - måske derfor jeg ikke har opdateret min dagbog ellers er det fordi jeg har haft så travlt på studiet.

Jeg havde juleferie for første gang siden jeg startede på uni. i år 2010 og uh hvor var det dejligt at kunne slappe helt af og lade batterierne op igen.

Juleaften blev holdt hjemme sammen med mine forældre, min mors lillebror, hans hustru, min fætter og min morbrors ex-kone. Det var super hyggeligt og jeg fik mandlen for første gang i 20 år! Jeg har nu fået den 3 gange, men første gang jeg fik den (da jeg var 4-5 år?) gav min farmor mig den. Så jeg har faktisk kun fået den to gange pga. mig selv.

2. juledag havde vi julefrokost sammen med min mors familie hjemme hos mine forældre. Det er en årlig tilbagevendende ting og det var som altid super hyggeligt. Dog en smule stressende fordi jeg skulle hjælpe en til det.

Nytårsaften var jeg ude hos min veninde, J. Hun havde inviteret en anden veninde (som jeg ikke kendte), men det var skide sjovt. Vi spiste hjemme hos J's far og omkring 01:00 tog vi hjem til hendes mor som ikke var hjemme for at feste videre.

Jeg afleverede min skriftlige eksamen den 27. januar 2014. Jeg har endnu ikke fået karakteren idet min lærer har været syg og jeg afleverede 3 dage efter de andre. Jeg var 1 side fra at opfylde minimumskravet for længden derfor er jeg forberedt på at dumpe. Men kan man ikke skrive mere, er det dumt at skrive bare for at opfylde kravene. Jeg krydser fingre.

M. og jeg fortsætter vores mentor-ting i dette semester. 3. semester jeg har ham og jeg er virkeligt glad for at han gad fortsætte på trods af at han aflevere speciale til februar - dog fortalte han mig i fredags at han først vil aflevere i juni fordi han ikke er tilfreds med det han har skrevet. Desuden ved at han fortsætter kan jeg starte på en frisk med en ny mentor når jeg starter på kandidaten til september 2014. Det er i hvert fald målet. Nu må vi se fordi jeg for første gang siden 3. semester skal følge fuldt pensum dvs. 3 fag.

Mine forældre er lige taget hjem efter fejringen af min fødselsdag i morgen. Jeg fylder 26 år og endnu en gang bliver jeg mindet om hvor meget jeg er gået glip af gennem tiden. Anyway jeg havde en god dag i dag sammen med mine forældre. De kom i eftermiddags til boller og varm kakao. Derefter lavede min mor og jeg aftensmad sammen. Jeg er stop mæt! Vi fik kylling i cashewnøddesovs (en lækker indisk ret).

Der skal ikke ske det store i morgen udover at jeg har undervisning i morgen eftermiddag. Det er virkeligt en fødselsdag efter mit hoved. Udover undervisning skal jeg nok glo lidt vinter OL og læse Lolita af Vladimir Nabokov. Vi skal læse sidstnævnte til et af fagene jeg følger.

//Foxy.

Kommentarer fra andre brugere

Stort tillykke med fødselsdagen

Skrevet af ungpige, 10. februar 2014 20:10

@ungpige: Tak skal du have. Jeg er ked af at jeg ikke svarede npget før.

Skrevet af Foxy, 21. marts 2014 08:40