Læs dagbog

Speciale + fødselsdag

En side i dagbogen "Mine Tanker"
Skrevet af Foxy 13. februar 2016 12:24

Jeg skrev under på min specialekontrakt for lidt over en uge siden. Nu kan jeg endelig se enden på mit liv som studerende. Vejen har været lang og fyldt med bump og snørklede stier. Det føles alligevel godt at være nået så langt. Ikke mindst fordi jeg har fået godkendt min ansøgning om specialeplads. Desværre kan den først tages i brug fra 1. marts idet der er andre specialestuderende der allerede sidder der.

Derudover havde jeg fødselsdag i onsdags. Jeg havde en dejlig eftermiddag og aften i selskab med mine forældre. Senere i dag kommer de, min moster og to veninder. For første gang nogensinde har jeg det okay med at blive et år ældre. Støvsugningen er overstået og nu skal jeg i gang med at bage boller.

//Foxy.

Kommentarer fra andre brugere

Hej Foxy

Tillykke med fødselsdagen.

Jeg er også lige gået igang med specialet, men jeg synes det er svært at overskue og jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte. Har især svært ved at få sat mig ned og læst det der skal til.

Har du nogen gode råd til hvordan man kan komme igang, selvom det virker helt uoverskueligt?

Vh

Pernille

Skrevet af PernilleH, 14. februar 2016 11:41