Læs dagbog
Semester start i morgen
En side i dagbogen "Mine Tanker"
Skrevet af Foxy 25. august 2013 23:08
Jeg er mega nervøs og tankerne kører allerede rundt i mit hoved. Jeg starter på et helt nyt studium og dermed skal jeg også lære nye mennesker at kende. Uhh det synes jeg slet ikke om. Det er så nu jeg skal tænke alternative tanker som:
- De andre er sikkert også nervøse
- Jeg har prøvet det før - og overlevet
- Det er ikke så farligt som jeg gør det til
- Jeg har tjekket ud hvor jeg skal møde op henne
Osv.
Det hjælper en smule med at tage brodden af min angst. Angsten er der dog alligevel - og jeg håber det kommer til at gå godt.
Jeg fik afleveret min reeksamen for en uges tid siden og nu venter jeg bare på karakteren. Krydser virkeligt fingre for at jeg består den.
Nå ja, min lejlighed ligner Jerusalems ødelæggelse. Jeg må hellere rydde lidt op i morgen - ellers ved jeg da at jeg ikke skal invitere nogle af mine nye studiekammerater med hjem.
//Foxy.