Læs dagbog

Psykolog + speciale

En side i dagbogen "Mine Tanker"
Skrevet af Foxy 26. februar 2016 23:06

Jeg var til den 6. samtale hos psykologen i torsdags. Jeg er blevet rigtigt glad for hende. Mine forældre betaler de 10 første gange, men min psykolog fortalte mig om en ordning, som kører som et forsøg. Voksne adopterede kan søge tilskud til betalingen og man kan få 10 gange der. Jeg er ved at skrive ansøgningen - og jeg regner med at kunne sende den på mandag. Vi talte om min tid på gymnasiet og hvor svært det var for mig. Mange af mine dagbogsindlæg herinde dækker den periode (2010-2012). Vi gik desuden i dybden med at jeg skærer i mig selv når jeg føler mig magtesløs og ikke kan kontrollere tingene. Det er en lettelse at hun ikke ser ned på det eller sender mig underlige blikke. På mange måder er det rart at vide at jeg ikke er mærkelig.


Ellers hentede jeg nøglen til specialekontoret i mandags, og jeg kan tage den i brug fra på tirsdag. Det bliver godt at få en fast plads. Jeg er træt af at slæbe mine bøger frem og tilbage. På tirsdag skal jeg til min anden vejledningssamtale hos min vejleder. Det bliver spændende at se hvad hun siger.