Læs dagbog

Mens vi taler om det der med telefon'
så'r den osse gal med ton' n,
ganske vist, man kan forlang', hvad man ve',
hvis jeg f.eks. si'r "palæ", så si'r damen naturligvis osse det.
Det er ikke det, hun si'r "palæ",
Det er måden, at hun si'r "palæ" på,
det er så vredt, til hun så har opda'ed,
at num'ret taler, og så si'r hun "opta'ed".
Det er ikke det hun siger "opta'ed",
det er måden, at hun siger "opta'ed" på,
det er så glad, det' som om, hun tænker: Hurra,
den slap hun ikke heldigt fra!
Nå, men så'n en kvinde,
der er spærret inde,
bli'r desperat.
Mens de ekspederer,
må de diskutere
så'n lidt privat.
Det er ikke det, at det' privat,
det er måden altså, det' privat på.
Man får de mest intime ting at vide hele da'n,
når bar' man drejer på fasan!

Sådan er det overalt, som sagt,
selv politiet har ikke spor af takt,
når man læser om, hvordan de holder der' s forhør,
jeg mener tonen altså, når man læser om, hvordan de spør.
Det er ikke det, betjent'ne spør,
det er måden altså, at de spør på.
Når så en mand bli'r konfus og ikke forstår,
så læser man, hvordan de slår.
Det er ikke det, de bare slår,
det er måden altså, at de slår på,
de river bukserne af, og så slår de løs,
og så bli'r manden jo nervøs.
Hvis de på den måde
ku' opklar' en gåde,
men se hvordan
hele politiet
går og fjotter i' et,
ing'en af dem kan.
Det er ikke det, de ikke kan,
det er måden, at de ikke kan på,
de har't orkester og de har en sangforening, men
det er jo ikke nok med den.

Pressen har jo så'n en mægtig magt,
den bestemmer alt, hvad der bli'r tænkt og sagt,
men det hænder af og til, de si' er
no'et skrupforkert, og så må de jo bringe dementier.
Det er ikke det, de demente'r,
det er måden, at de demente'r på,
det skrupforkerte, det stod på forsid'n i går,
det rigtige i dag står hvor?
Det er ikke det, at det står hvor,
det er måden altså, det står hvor på,
det står på bagsid'n med småt og helt isoler't,
det' lisom om, det er genert.
Tænk, for så'n en smøre
gir man tyve øre,
altså, jeg si'r,
sikke nogen priser,
herregud aviser
er kun papir.
Det er ikke det, at det' papir,
det er måden altså, det' papir på,
det' synd, de trykker så meget på' ed, syns jeg tit,
det er så pænt, når det er hvidt.!


Visen stammer fra debuten på Frederiksbergrevyen 1948 - fremført af Clara Østø. Men blev dog senere en klassisker med fortolkning af Kirsten Walther også kendt som Yvonne i Olsen Banden, hvor hun især brugte sin kællinge skingre københavnske dialekt. Som visen viser, beherskede hun også en mere sofistikeret stemmeføring- Det skal tilføjes . Når man drejede fasanen i "gamle dage" Drejede man - ringede man op- til Østerbro og nogle områder i Nordvest Kbh- ( Nrd - Sdr Fasanvej)

Hendes officielle dødsårsag var hjertestop. Det var dog alment kendt at hun var -mildt sagt- psykisk ustabil og led af depression- (nervepresz) og sceneskræk,( Hun var bundulykkelig citat Preben Harris) i sine sidste år - så der har været flere teorier der sværmede om selvmord. Fakta eller romantisk nostalgi. Hun blev begravet i stilhed.Efter hendes eget ønske. På hendes gravsten står kun. - KIRSTEN - Hun ligger begravet på Vedbæk Kirkegård, Hun blev 53 år-

https://www.youtube.com/watch?v=HaA_h4S34eQ

Kontra visen, med gammel københavner dialekt . Jeg skal sent glemme da du--. Slæbte Os til Jylland. Du har overhovedet ingen kontakt med virkeligheden! - Yvonne - Olsen Banden https://www.youtube.com/watch?v=gUciYWk8v4U