Læs dagbog

Jeg klarer den ikke :-(

En side i dagbogen "Håb"
Skrevet af Håbhaves 2. maj 2015 19:15

Tingene er helt uoverskuelige og tanker er så dystre! Jeg har ikke mere energi at kæmpe med og jeg kan ikke tale med min psykolog on det, da han så mener at terapien er meningsløst!

Jeg skal bare kæmpe i en uge mere, da sønnens fødselsdag er overstået, og så må tingene gå sin gang!

Jeg er så langt ude at jeg ikke frivilligt vil lade mig indlægge, da jeg hellere vil dø, så det ender med tvang, hvis jeg ikke kan "snyde" min distrikts sygeplejerske ved lokal psyk den 13!

Er helt rundt på taget og kan ikke rumme mig selv, børn, mand og livet. Desuden fik jeg lige afslag på en henvisning min læge har indsendt til er behandlingstilbuD som jeg virkelig har brug for med den begrundelse at jeg ikke er syg nok! Nå så må jeg jo gøre mig mere syg så jeg kan få hjælp! Vil ikke være syg mere og prøve at skjule det for omverdenen hvor skidt jeg har det! Er så dobbelt i alt - hjælp mig please - jeg vil bare dø

Kommentarer fra andre brugere

(Undskylder på forhånd, at min kommentar blev så lang)

Hej håbhaves

Hvor er jeg ked af, at du skal kæmpe sådan. Nogle gange virker alting jo bare uoverskueligt, men prøv at dele tingene lidt op. Prøv at finde nogle ting, som faktisk er overskuelige. Ingen ting er for småt til at have med. Er det overskueligt at bade? Spise morgenmad? Se en film? Der må være et par ting. Skriv dem ned. Hold fast i de ting. Tilføj flere på listen, som de efterhånden dukker op. -For det gør de!

Jeg forstår ikke helt, at din psykolog finder det meningsløst, fordi du mangler energi til at kæmpe. Det burde da være værd at snakke mere om. Du har brug for at finde håb igen. Se det hele fra andre perspektiver. Mærkeligt, at han ikke vil hjælpe med det.

Jeg ved godt, at du ikke vil indlægges, men tænk nærmere over det. Jeg ved godt, at du skriver, du vil dø. Men af en eller anden grund, er du her jo stadig (og gudskelov for det). Du har bare mistet håbet nu. Tankerne har steget dig til hovedet. Måske kan en indlæggelse jo hjælpe. Der behøver du i hvert fald ikke skjule det for dine omgivelser. Du har brug for hjælp.

Du skriver selv, at du ikke ønsker at være syg mere. Hvad hvis du på et tidsspunkt for styr på alt det her? Hvad hvis du en dag, vil føle dig glad og tilpas igen? Vil du virkelig gå glip af det? Vil du virkelig lade dine børn og mand gå glip af det? Jeg ved godt, at det ser håbløst ud lige nu. De næste par dage. Uger. Måske måneder? Men hvad så efter det? Du går glip af chancen, for at få det igen, hvis du stopper livet nu.

Jeg kan bestemt ikke holde dig tilbage fra selvmord, men måske kan jeg sætte et par tanker i gang (og måske ikke, men jeg prøver da). Der er noget på den anden side, du skal bare guides derhen. Det tager tid, men det er muligt. Jeg håber sådan, at du hænger i og finder håb igen. Pas på dig selv!

Kæmpe knus og varme tanker.

Skrevet af emma2794, 2. maj 2015 23:41

Hej Håb

Jeg er godt nok bekymret for dig :(
Har ikke så mange ord, men håber virkelig du vil tage en indlæggelse op til overvejelse.

Knus og tanker

Skrevet af sofieeifos, 3. maj 2015 11:42

EmmA - tak for dine råd!

Jeg får lavet en masse ting og bla i dag har jeg været i storcentret på shopping alene med ungerne, men tankerne skræmmer mig!

Skal til psykolog i morgen og jeg ved ikke hvordan jeg skal gribe det an for min søn har fødselsdag fredag og jeg KAN IKKE blive indlagt inden :-(! Min datter har fødselsdag 23/5 og min mand mener at jeg burde indlægges imellem de to, hvilket nok bliver løsningen da lokal psyk smider mig på afd, hvis jeg er ærlig ang min situation!

I dag er jeg også fysisk syg så der er dømt nul energi og nu er der 3 legeaftaler i huset !

God dag derude

Skrevet af Håbhaves, 3. maj 2015 15:18