Læs dagbog

Min hjernerystelse er overstået igen, men det var squ en slem omgang. Puha.

I mandags startede skolen, jeg kom ikke afsted, da jeg lå med smerter hele natten. Jeg glæder mig til at de finder en årsag på operationsbordet. Jeg er nervøs, men glæder mig til forhåbelig at få klarhed om hvad der sker inden i mig.

Jeg prøver virkelig at finde en god rutine omkring det at bo alene, lave lektier, huslige pligter, handle ind, gå i seng og stå op og gå i skole. Jeg prøver, og jeg håber det nok skal komme. I morgen skal jeg til samtale med studievejlederen inden skole, jeg håber hun har nogle råd.

Jeg har haft to aftaler med min mentor, hvor jeg har aflyst begge to. Jeg vil rigtig gerne se hende og snakke med hende, men argh jeg kan ikke komme op og afsted. Vejen til skolen er så uoverskueligt. At være hjemme ved 18 tiden for at stå op kl 5, hvordan får man det til at hænge sammen??