Læs dagbog

Livet fortsætter fortrøstningsløst uden anledning til at glædes over den mindste del af det.

Sindsyg åbenbart, og hvad værre er, søvnløs.

Det føles tomt og uendeligt, og trods jeg konstant "venligt" bliver mindet om at jeg selv styrer min skæbne, rykker det intet ved ligegyldigheden og den triste skæbne det er at være til. Jeg vil skide det et stykke. Hvad end livet, verden, andre har at tilbyde mig kan jeg ligeså godt være foruden.

O mani, du er den eneste redning fra min skyggetilværelse.
Det er så let og enkelt at lade pillerne ligge, vandviddet tage over og leve den korte stund i illusionen om det meningsfyldte. Hvem bliver jeg næste gang? Nu har jeg været både Gud, Shiva og Troldmanden. Sågar tigerrummanden som kunne rejse i paralleluniverser.
Jeg savner at være noget. Hellere lyve sig i live.

Du tristesse, af krogede veje spindes vor færden an, uvidende at vi kravler i ring vendt bort fra et lys der aldrig har skinnet. En løgn om mening, fortalt så eventyrligt i skarer af rige og succesfulde slaver for egen blindhed.
Lykke gør uvidende. Forglemmer den sandhed vi alle er bekendt med. Alle vi som har oplevet ensomheden. Enheden, selvet. Forpint os selv, i sig selv. Vi om nogen må vide at lykken er derude, flygtig, altid et skridt foran.
Lykke er der man altid gerne vil hen. Flygter til. Aldrig helt når.

Jeg kan huske at have grint og været min bekymring foruden. Er det bare lykke? Er man lykkelig når man ikke er ulykkelig?
Er det ikke forfærdeligt at tænke på, hvis det er sandt?

Faktisk tror jeg at vi griner i desperation. Vi ler af vores egen tragedie. Absurd glemsel. Dyrisk instinkt. Følelse af overlegenhed som egentlig er tæmmet og på grænsen til at krakelere.
Ja mere man griner af sig selv jo mindre ved man om evigheden hvori eksistens forsvinder udi. De uendelige muligheder for hvordan verden, livet, hinanden kan være. Alting som gentager sig i sig selv. og spejles på kryds og tværs. Alle samtlige udfald gemt i hvert univers partikel. Alting der ved alting om intet. Ingen indhold. Ingen mening. Ingen historie. Intet mål. Intet liv. Ingen mening. Tomhed. Skakmat.


Lad mig blot dø i dag hvis jeg vidste at det hele var hændt af en årsag.