Læs dagbog

Major Depression: Extremely High
Dysthymia: Moderate
Bipolar Disorder: Very High
Cyclothymia: High
Seasonal Affective Disorder: Moderate
Postpartum Depression: N/A
http://www.depressedtest.com/

Var lige inde og tjekke om det bare var mig, eller om der var grund til bekymring. Ovenfor ses svaret.

Hej DepNet, har i savnet mig? Jeg kunne ikke sove, og lå i stedet og vendte og drejede mig mens jeg tænkte på hvor ynkelig jeg er, hvordan det hele er min egen skyld, og hvor passende det var at jeg skulle være alene hele nytårsaften. Når jeg græd så slog jeg mig selv. Det gjorde jeg også da jeg mærkede hvordan min krop har skrumpet ind. Og især da jeg fik testsvaret. Jeg tog samme test i efteråret, hvor seasonal affective disorder var lidt højere, og resten var lavere. Jeg ved ikke om jeg betragter mig selv som svært deprimeret. Ville jeg da overhovedet kunne skrive dette? Jeg ved heller ikke om det overhovedet har nogen relevans for en paranoid skizofren diagnosticeret person at gå op i sådan noget. Jeg ved igen ikke om det betyder noget som helst. Jeg har ikke rigtig respekt for diagnoser længere. Jeg oplevede det som en sejr da jeg valgte at trappe ud af medicinen for ½ år siden.


Jeg gider ikke bevæge mig igennem rummene i min lejlighed. De er alle ens mørklagt. Når jeg tænder lyset ser jeg skidtet og mig selv afspejlet. Jeg havde mørke rander under øjnene da jeg så mig i spejlet.

Jeg skubber folk væk. De får ikke engang chancen for at komme tæt på. De er også ligeglade. Alle er ligeglade. Jeg er intet.

Nytårsaften forlod jeg næsten ikke sofaen hele dagen. Det lyste en smule op bag gardinet når de skød af udenfor men ellers var der kun lys fra skærmen. Min bærbar spillede musik fra helvede.

(min playliste de seneste dage i ligegyldig rækkefølge)
Astral Melancholy - Cloaked in abysmal void
Exiled From Light - There is no beauty left here
Feigur - I, Pestilence
When Mine Eyes Blacken - When Mine Eyes Blacken
Valefor - Screams of suicide
... - Somebody save me
TotalSelfHatred - TotalSelfHatred
Funeral Depression - Road to Suicide
Commit Suicide - How it hurts to smile
Happy Days - Cause of Death: Life
Thy Light - Suici.De.pression
I'm in a Coffin - One Final Action

Det ene album efter det andet. DSBM plejer at være et faresignal når det kommer til mit humør. Jeg er også ligeglad. Men når jeg kigger på min historik kan jeg godt se at det har sneget sig ind mere og mere.


Lys? Jeg gider slet ikke at begynde på at modbevise eksistensen af "konkrete" fænomener alle synes at tage for givet. Det har jeg forsøgt nok gange. Men vil dog sige at jeg er dødtræt af at blive kaldt "lysende sjæl" og "unikt individ i udvikling". Det eneste jeg har fået ud

Jeg har ikke blogget herinde i årevis for ærlig talt føler jeg mig ikke velkommen. Fuck kassetænkning og diagnoser. Fuck jer.

Rebooting.
søvnløs
alene
liderlig
skamfuld
tantra weekend
***NAVN FRA NOTER UDELADT**
***NAVN FRA NOTER UDELADT**
ligegyldighed
smerte sortsyn selvhad
opsummering: ***NAVN FRA NOTER UDELADT**, blogs, moods


Jeg ringede til livslinien i efteråret fordi jeg ville springe ud fra en bygning. De eneste bygninger der egner sig i området er hoteller. Jeg overvejer at rejse udenlands. Væk fra flade Danmark. Tænkte også på Holland og deres selvmordsordning. Ved godt man skal tjekkes og det ikke ser godt ud for en psykisk diagnoseindehaver. Endnu en begrænsning det medfører. Men lærte om pentobarbital via hjemmesiden. Det virker til at være en blindgyde. Den eneste pålidelige kilde til anskaffelse af stoffet er ved direkt kontakt til Philip Nitschke, en Australsk humanitærforkæmper og tidligere læge som før har udleveret det til ældre og syge. Det ville kræve at man udgav sig for at være ældre og syg. Så egentlig er det mest nærliggende vel stadig kniven, rebet eller stranden. Erfaring har vist at jeg er en UDUELIG YNKELIG TABER også når det kommer til at dræbe migselv. Det må i meget undskylde. Jeg kan ikke... jeg ved ikke hvordan. Det er det eneste logiske.

***OG HER OPHØRTE SKRIBLERIET**

28-01-2017

Ja, godt nok har jeg lige svinet jer alle sammen, men derfor kan jeg vel godt lige skrive indlægget færdig, ik'?
Ugen efter jeg skrev denne ynk husker jeg ikke meget af, udover jeg dansede lidt et sted.
Uge 2 efter dette brugte jeg på at være sammen med det hold af mennesker jeg gennemgår min træning med. Inden for alternative behandlingsformer. Det eneste betydningsfulde for mig der, og konstant frygt for at blive ekskluderet førte til mange dramatiske situationer jeg var skyld i. Emotionel overbelastning. Desuden holder folk man ikke kender meget lidt af, at man pludselig henskudt udtrykker frygt for at man nok begår selvmord inden for en måned, over en kop the i spisestuen, som om det var noget folk bare siger normalt.
Uge 3 kom jeg hjem og startede 117 nye projekter op. Kørte død i det hurtigt.
Denne uge har jeg mest knaldet en gammel veninde fra syddanmark som vist nok gerne vil være min kæreste eller et eller andet... hvad ved jeg.

Til gengæld fik jeg endelig støvsuget i går.