Læs dagbog

ette, fortsat - jeg ved ikke, om jeg tror, man kan komme helt ud af sin spiseforstyrrelse, altså jeg ved ikke, om den ikke altid vil være der på et eller andet plan. Jeg mener, det har jeg accepteret, og ja, jeg kan også genkende tanken om, at hvem er jeg, hvis jeg er rask. Det er en mærkelig følelse, som jeg også havde, mens jeg var mest syg med depression mm. Men nu har jeg det jo godt, og jeg har ikke behov for at være syg. Måske ville det være det samme med spisningen, jeg ved det ikke. Jeg kunne godt undvære angsten, den spænder ofte ben for mig, men vi kæmper jo alle med noget. Jeg er ked af, at du har en dårlig dag. Alt godt din vej!