Læs dagbog

Hej Januar

Jeg skriver lige lidt sandhed, læs det ikke, hvis du ikke er klar.
Det er ikke feministisk hadesnak, eller kvinde-tude-solidaritet, men noget om hvordan du rent faktisk klarer det her, og forbliver dig selv.

Sådan er det mange steder i dag (som du har beskrevet det). Min ven kæmper også, for at få lov til bare at se sine børn.
Det er loven den er gal med. Forældre kan ikke finde ud af at dele børn. Kvinden føler naturligt, at det er hendes (hun har jo født dem). Mændene kan ikke pylre og være i offerrollen, og snakke med alle om hvor svært han har det ++ (som kvinderne kan), derfor taber mændene også tit i retten. Mænd vil ikke indrømme hvordan de lider, også fordi ingen respekterer en lidende mand (så er han jo svag, og svage mænd er uden værdi, de vælges fra alle steder; arbejde, venskab, ledere, militæret, kærster, far, osv.

Der burde være helt klare regler for skilsmissrbørn. Fx at man delte børnene efter et fast princip, halvdelen til hver. Det burde være andre, der tilfældigt valgte hvilke børn der skulle hvor hen, det kan hverken børn eller forældre finde ud af i den situation. Loven er uansvarlig overfor børnene, især at de kan drages ind, hvis de er over 12 år. Børn skal slet ikke spørges, andre skal tage dette ansvar, hvis forældrene er normale begge to. Børn skal ikke tage ansvar for noget de ikke selv har bestemt.

Nogle mener også, at forældre skal miste deres børn helt, hvis de ikke kan finde ud af det, og vil skilles. Børnne skal vel på børnehjem så .. . . , ved ik om det er en god ide, men radikalt må man sige.

Din far har det nok sværest. Mænd vil gerne virke som om de styrer ++. Det er ydmygende for en mand, at en kvinde vinder over ham (får børnene, vennerne, huset ++).

De vigtigste er, at din lillebror får det godt, og at din storebror ikke bliver blandet ind i mere vold. Det kan skade ham alvorligt på længere sigt, hvilket din mor er ligeglad med.
Du skal også have det godt, og passe på ikke at tage din mors prati, det vil hun bare udnytte, og gøre dig til en veninde og medsammensvoren. Du har brug for en far, det kan hun selvfølgelig ikke forstå i hendes situation.

Du skal også tænke på din far (og dermed dig selv). Det er meget vigtigt, at han ikke får fornemmelsen af, at du holder med din mor. Du skal besøge ham, og snakke med ham om hvordan du har det. Du skal sige, at du er bekymret for ham !!! (jo du skal !). På den måde kan du bevare et forhold til ham, og han vil blive glad for at få sin datter tilbage. Du skal gøre din mor klart, at du ikke er hendes tudeveninde, og at du har brug for din far, ligesom hun vel havde brug for sin far !. Hun skal slet ikke have lov til at trække dig væk fra din far. Kan hun ikke forstå det, ja så viser det desværre kun, hvor egoistisk hun er, og at hun tænker på sig selv før dig. Det er ikke unormalt, sådan er de fleste kvinder i den situation, men du skal tænke på dig selv, hvilket hun også vil have det bedst med på længere sigt, når hendes kvælende selvmelidenhed og fordrukne agressioner er fordampet.
Hvis du ikke tager opgøret med hende nu, bliver det bare sværere og sværere, og du kommer længere og længere væk fra din far, hvilket din mor sikkert lige nu er glad for, men det vil så være imellem jer resten af livet, hvilket ikke er godt for nogen.

Din mor skal have at vide, at du elsker din far !, og syntes det er uacceptabelt at hun slår ham. Nu skal hun blive voksen, og fatte at hun har en datter (sådan een der har både en mor og en far ..) og ikke en tude og mandehaderveninde !.

Din mor er en egoistisk kælling, rent ud sagt. Hun tænker kun på at ydmyge og trampe på din far. Hun forventer som det naturligste i verden, at alle hendes børn støtter hende, og har ondt af hende, hvilket de fleste børn desværre også har !. Det ved en kvinde instinktivt, og hun udnytter det skamløst. Hun æder sine egne børn op, for at vinde over manden.
Se bare hvordan hun sætter din bror i et direkte voldeligt dilemma, ved at angribe din far. Din far er sikkert stærkere end hende, så din bror bliver tvunget til at "redde" din mor fra din far, og slås imod sig egen far !. Hun er fuldstændig ligeglad med de enorme modsatrettede følelser din bror bagefter sidder med, og som kan være direkte udløsende for en psykisk sygdom som fx depression eller skizofreni.
Jeg syntes du skal snakke med din bror om din mors måde at sætte ham op imod din far på, og sammen skal i snakke med jeres far om episoden, og at din bror selvfølgelig elsker sin far, men blev offer for din mors psykopatiske spil. Han ville aldrig selv havde hævet hånden mod din far, og din mors offerrolle (som svag kvinde i slagsmål) var udelukkende hendes egen skyld. Hun var ikke den svage, men den stærke, der både fik sønnen sat op imod sin far, og samtidig fik ham bundet endnu tættere til sig, igennem at din bror nu skulle overtage din fars rolle og beskytte hende !!. Der findes ikke ord for din mors nederdrægtighed, hun .... ja jeg stopper her.

En moden og kærlig mor, forstår børnenes dilemma (de har to forældre, og ikke kun en mor ). Hun hjælper børnene, med at fortsætte en naturlig udvikling sammen med deres far.

* klem

KH.
Bambien med de store øjne

Skrevet af Bambi-Manden, 5. januar 2011 05:25