Læs dagbog
kommer aldrig op
En side i dagbogen "hmmm"
Skrevet af Januar 10. april 2017 22:05
Troede jeg havde fået det bedre...
Men ak... Jeg har ramt bunden atter igen. Synes jeg er hernede oftere end over vandet.
Føler det hele er lige meget. Er her kun pga min familie.. Jeg har så mange selvskadende tanker at jeg for kvalme. Føler jeg er en ballon og trykket er alt for stort, og det eneste der kan gøre det godt er ved at cutte. Har tidligere slået mig selv i hoved, men trykket forsvandt ikke.
Døden ligger også på mine tanker. Det skræmmer mig så megen planlægning jeg har gjort. Jeg kan ikke tale med nogle om det, de forstår ikke. Jeg er så træt af det hele.
Jeg tager min medicin, jeg holder en døgnrytme, jeg spiser sundt... Intet virker. Tankerne om verden er imod mig og er ude efter mig kredser om mig. Tanker om folk er ude efter mig, nogle endda vil mig på livet. Jeg spiser seroquel hele tiden for de ikke skal overtage mig.
Må dog indse at jeg aldrig kan slippe sygdommens greb.
Jeg vil bare så gerne være som de andre. Jeg er træt af det her..
Jeg har 3 brødre og ingen af dem har nogle sygdomme eller skavanker. Jeg selv har lavt stofskifte, astma, skizotypi uns (måske begyndende skizofreni), skal have en ny hofte...
Mine tvangstanker piner mig.. Jeg for aldrig ro. Jeg er så langt nede og ingen ser mig.
Jeg mindes ikke hvornår jeg sidst har haft en positiv følelse.. Det elendighed eller tomhed.. Måske jeg er dømt på forhånd til at være ulykkelig, mens andre tage for sig af glæde. Hvis der er en Gud, griner han af mig...
Jeg er inviteret på rejse med min familie. Håber jeg kan få ro og glemme mit liv blandt andres...