Læs dagbog

Urolig

En side i dagbogen "Min start "
Skrevet af Jegkan 11. februar 2019 21:17

Vinterferien med familie er godt for os alle lige nu.
Vi har ikke de store planer, vi får snakket gået ture spillet spil og hygget os.
Den store og jeg fik ordnet hendes værelse. Det sidste legetøj kom op på loftet... og nu er det bare et stor pige værelse... puha tiden flyver afsted. Jeg håber bare at hun bliver ved at være min lille pige...
I nat sover hun ved en veninde .... jeg har skrevet en SMS til hende da jeg ikke havde hørt fra hende om hun havde taget sin aften medicin...
Hun skrev kort efter at det havde hun.
Men jeg bliver og er altid urolig når hun er ude. Manden forstår det ikke, for nu får hun jo medicin og der har ikke været flere anfald siden da... men man ved jo aldrig og det er nok det der gør mig urolig.... jeg ville bare ønske t jeg altid kunne passe på hende og vide at der inke sker hende noget...

Kommentarer fra andre brugere

Sådan vil man altid have det med sine børn, sådan har jeg det også.

Jeg tror vi kan hjælpe os selv, ved at give dem ansvar, vise dem, at vi stoler på, at de kan tage vare på dem selv. Men ikke lade dem være i tvivl om, at vi står der, altid, hvis de har brug for det.

Slippe dem lidt efter lidt og lade dem finde deres eget ståsted og balance i livet.

De skal nok klare det, de har en rygsæk fuld af omsorg med hjemmefra <3

Kram til dig, Jegkan, og tak for dit til mig : )

Skrevet af Anonym, 12. februar 2019 08:59