Læs dagbog

Jeg læser tit med herinde, ved ikke hvorfor jeg ikke altid får skrevet...måske fordi når jeg starter med at skrive, at jeg altid kommer til at tænke mere over tingene, når det kommer ned på skrift.

Men jeg er her, jeg lever mit liv, kæmper mine små kampe, men de er endnu ikke for store.

Jeg elsker tiden vi går i møde, elsker lyset og alle duftene.

Om en måned skal jeg til lægen, så skal vi snakke om hvordan jeg stille og roligt skal trappe ud af min medicin... Det gør mig både glad men også bange og svag.

Glad fordi jeg har fået det så meget bedre. Fordi jeg kan overkomme min familie, mine drømme og mit job.

Bange fordi jeg frygter at medicinen er med til at holde mig oppe, bange for at det hul jeg før var i, vil åbne sig igen.

Men jeg vil kæmpe for jeg vil det også tror jeg også godt jeg kan det.