Læs dagbog

Tiden går og går og lige pludselig er der gået to måneder siden jeg sidst skrev.

Jeg har tit haft lyst, men har ikke kunne gøre det. Tingene bliver ofte så virkelige når de først er skrevet ned. Også er det nemmere bare at lægge dem bag i hovedet, der gør de ikke så meget som når det står på sort og Hvidt.

Jeg blev ikke flyttet rundt på i den omstrukturering der lige har været på jobbet. Og jeg var også ligeglad. Min leder har taget en af mine arbejdsopgaver fra mig. Og måden den er gjort på er jeg ikke tilfreds med. Ingen snak med mig, kun et brev i min eboks og ingen tak for hjælpen.

Min mand mener jeg burde være glad. Da det var en opgave som altid stressede mig og fik mig til at tage arbejdet med hjem.

Men jeg har svært ved at give mine opgaver fra mig. Jeg føler mig som en fiasko.

Også er der andre ting, som jeg lige pludselig godt må, selvom det er helt ude for mit kompetance område.

Jeg er træt, jeg er brugt og jeg kæmper en kamp dagligt. Lå i nat vågen og tænkte. Vidste at jeg skulle op på jobbet og forsvare mine arbejdsopgaver, og vidste at jeg skulle argumentere fagligt. Jeg var nervøs men samtidig vidste jeg at jeg havde ret.

Og jeg fik ret. Jeg blev lyttet til og jeg beholde mine opgaver.

Men jeg ved ikke hvad der sker for tiden. Jeg føler intet, føler ikke sorg eller glæde.

Jeg er her bare, lever holder fast og kæmper.

Jeg er her og jeg skriver, for det bliver jeg nødt til for at få det sort på Hvidt.