Læs dagbog
Tirsdag, 2 januar 2018 - nyt år, nye erkendelser
En side i dagbogen "Days"
Skrevet af JonasHansen 2. januar 2018 13:38
Godt nytår til alle jer brugere herinde... Der er gået lang tid siden jeg har skrevet herinde, og det går godt - så jeg har ikke haft så meget på hjerte egentlig. Men jeg har tjekket ind i ny og næ og læst jeres andres dagbøger - det gør mig nu altid både rørt og glad.
Der er ikke sket så meget i mit liv siden sidste år, måske i virkeligheden kun én stor begivenhed, og det er at jeg er fortsat samme med min kæreste, og det går (stadig!) rigtigt godt, faktisk har jeg sjældent haft det så godt.
Jeg har min måde at være på, min måde at anskue folk på, min måde at leve på rent ernæringsmæssigt, og skruet ned for fest og glade dage- i hvert fald rent alkoholsmæssigt :)
Sidstnævnte punkt har medvirket at jeg nærmest ikke er overvægtig mere, og at jeg kan se min egen krop og være tilfreds for første gang i mange år.
Der hænger vel altid mørke skyer og truer når man er vankelmodig som jeg er, og derfor vokser træerne heller ikke ind i himmelen. Jeg er ikke længere i selvhjælpsgruppen - det var ikke nødvendigt. Jeg er dog stadig på Venlafaxin, og forestiller mig ikke at jeg skal ud af det lige foreløbig.
Mange varme nytårshilsner - Jonas
Kommentarer fra andre brugere