Læs dagbog

En blandet men næsten kun god weekend

En side i dagbogen "Days"
Skrevet af JonasHansen 25. april 2016 10:30

Så er jeg tilbage.

Weekenden var god, rigtig god og jeg er liiiidt stolt af mig selv:)

Torsdag tog vi over sammen med min lillebror og havde en fin tur uden for mange bølger ( altså bogstaveligt talt, da man sejler ) - jeg blev lidt ked af det i bussen fordi min lillebror ikke kom med samme bus som os, og kunne se ham stå udenfor da vi kørte. Men vi mødtes på færgen - og alt var godt. Da vi kom frem til mine forældre, gik vi direkte i seng.

Fredag - Store Bededag - og for vores vedkommende, store madlavningsdag. Vi lavede mad fra 10 morgen til 17, og var godt smadrede efter dette. Men min mor satte super meget pris på hjælpen, og det gjorde at hun kunne være hos din andre gæster meget mere. Vi fik også både dækket bordene, og gjort klar til om lørdagen i det hele taget. Var i seng kl 21 :)

Lørdag - selve fødselsdagen, her skulle vi have de sidste madlavningsøvelser på plads, samt anrettet og serveret. Det gik SKIDE godt, min kæreste var en kæmpe hjælp til min lillebror og jeg, og selvom det var hårdt arbejde - var der ingen af os der fortrød det.

Min mor var meget taknemmelig og har takket mange gange siden, dét gør sgu at man godt vil det en anden gang også! :)

Jeg havde lidt angst/ked af det da vi skulle hjem igår og slugte en tudetur et par gange, men da vi kom hjem og jeg fik lov at smække benene lidt op - var det ok igen egentlig.

Jeg har ikke drukket meget alkohol denne weekend, og endnu engang bevist at jeg godt kan styre min brandert :) det er jeg sgu stolt over, selvom det kan virke som en banal ting. Alkohol er virkelighedsflugt, og det kan være en nem genvej til at glemme angst og depression på - men det er som at pisse i bukserne. Husk på det!

Kærligst Jonas

Kommentarer fra andre brugere

Hej Jonas,

Dejligt at weekenden gik godt. Det lyder som en hyggelig og aktiv miniferie.

Vh

Pernille

Skrevet af PernilleH, 25. april 2016 15:56

For satan Jonas.

Jeg bliver næsten helt glad i låget af at læse at det har været så god en weekend for dig. Og at du kan styre det alkohol der. Det er der mange der ikke ville kunne (believe me, jeg er selv alkoholisk).

Men at du kan være i det og samtidigt bevare kontrollen uden angsten griber i dig. Det er altså stærkt.

Rom blev ikke bygget på en dag. Men du har altså fået lagt et solidt fundament der til at bygge videre på.

Hvor er det fedt at høre du har haft så god en weekend.

Alt det bedste herfra.

Skrevet af Anonym, 26. april 2016 02:53