Læs dagbog
Sprunget ud som sindsyg
En side i dagbogen "Dagbog dagbog"
Skrevet af Kralle 6. februar 2012 14:37
Jeg fik sagt det! Fik sagt at jeg nok er bipolar til mine forældre. De reagerede ikke rigtig som jeg havde forventet. Havde forventet at de enten ville blive meget defensive og sige at det ikke er deres skyld og/eller at jeg intet fejler. Eller at de blev meget kede af det, pga. min sygdom.
Men de reagerede bare med et that sucks. Ja det sucks og det sucks at være alene med det. At folk kun tager det seriøst halvdelen af tiden.
Jeg fik fortalt noget jeg har skjult i flere måneder og verdenen er stadig den samme. Svært at slå hårdt nok til verdenen så den ændres. Har kun en invalid slagkraft at give. Jeg plejer at tænke at verden ændres for hvert et skridt der tages, men mine skridt går ikke igennem.
Hvorfor føler jeg at folk er ligeglade med mig og min sygdom. Ville det ikke nemmere at skære alle mine bånd og sige farvel, for det er hårdere at hænge i tjavser af fisketråd end at give slip og møde dybet.
Kommentarer fra andre brugere