Læs dagbog

Hvad er der galt med mig?

En side i dagbogen "Marias dagbog"
Skrevet af MariaK 16. januar 2019 00:51

Et eller andet må der være!? Jeg er slet ikke mig selv mere. Fagpersonerne omkring mig siger, at halvandet år, som sygemeldt ikke udsædvanligt - men har de slet ikke kigget i mine papirer? Jeg har jo sammenlagt været syg i langt flere år, føler aldrig det bliver bedre!
Lige nu fylder det ufattelig meget, at jeg ikke dur til noget, at jeg ikke kan varetage selv de daglige små opgaver i hjemmet. For 10 år siden kunne jeg alt - arbejde, skole, veninder, træning mv. Nu er jeg bare ingenting. Egentlig har jeg aldrig været så ensom som jeg er nu, trods det jeg er i et forhold på sjette år og har min familie omkring mig.
Jeg har tænkt en del, efter at have set et program i fjernsynet i dag. Jeg er virkelig meget ensom, ingen kender den rigtige mig. For andre er jeg den smilende, hjælpsomme, sjove, lyttende og humørspredende person. Sandheden er, jeg er ingen af delene. Jeg smiler og spreder humør for samtalen ikke skal omhandle mig og mit sørgelige liv. Jeg hjælper og lytter for at flytte fokus fra mig selv. Det er ikke sikkert det er den rigtige måde, at gøre det på - men det hjælper mig nu.

Kommentarer fra andre brugere

Du lider af butiksassistent-syndromet (selvopfundet ord). Din beskrevne adfærd overfor andre mennesker er perfekt, hvis du er butiksassistent. Så længe du ikke er det, så drop et ideal om altid at være smilende og humørspredende. Når du er smilende og humørspredende, tilgodeser du kun sindets behov. Og ja, sindets behov er vigtigt, men du og andre mennesker består også af sjæl.

-----> For sindet er det vigtigt at være glad. For sjælen er det vigtigt at være sand <-----

(Denne kommentar er sletbar, hvis den vurderes tåbelig )

Skrevet af Hasselmus, 16. januar 2019 02:51

Hej Maria

Jeg vil gerne korrigere dig i en enkelt sætning. Du skriver, at nu er du ingenting. Det passer ikke. Du er noget, bare fordi du er dig. Måske føler du ikke, at du kan noget, men du er stadigvæk noget. Husk det!

Jeg kender godt det med at spille glad, selvom man er ved at dø indeni. Det er forfærdeligt. Hvad ville der ske, hvis du var åben omkring, hvordan du har det? Ville du støde nogen fra dig, tænker du?

Det kan blive bedre, selvom du ikke tror på det nu, men jeg ved godt, at det kan føles helt håbløst. Jeg håber, du får noget ordentlig hjælp, så du har muligheden for at komme videre.

Kh jhn

Skrevet af JHN1, 16. januar 2019 19:03