Læs dagbog

Kære Dagbog

Så er det Torsdag en af de dage som jeg nærmest skal rive mig ud af, går nu væk torsdag du fylder for meget. Men torsdagene er faktisk et eller andet højdepunkt på ugen, der sker noget, ja jeg skal faktisk møde et sted på bestemt tidspunkt, selvom det er frivilligt. er medarbejder i en genbrugsbutik, ganske hyggeligt, men man er fyldt når man har været der de 3-4 timer. I morges ville jeg bare blive i sengen og var det ikke fordi nogen ringede og sagde er du vågen, så havde jeg nok stadigvæk ligget i min seng og ikke ville det ene eller andet og drømt om alt muligt når tilværelsen er drømmeløs så er det godt at man drømmer. En træthed som er så belastende det er ligesom om min hjerne siger til mig du skal ikke bruge din energi til noget, der er ikke noget at bruge energi på. Fuck dig hjerne, kan du ikke gøre noget nyttigt f.eks. give mig lidt mening i tilværelsen.

Nu har jeg publikum på når jeg skriver dagbog, har fået 2 søde kommentarer, det er jeg rigtigt glad for. Har også forsømt min analoge dagbog, hvor lang tid tager det lige at rette sig selv op og gå ned til bog og ide og købe en kuglepen har tænkt tanken i nogen dage nu og det er kun blevet ved tanken, hvor svært kan det værre? Og nogen timer skal jeg videre i teksten, er frivillig i en cafe for flygtninge, som skal have hjælp til de mange brev de får for kommune og bare hænge ud få lidt kage og en kop kaffe. så må jeg se at jeg kan overskue det. Vil bare ligge mig og få dette her ud af kroppen, denne påtaget træthed, den er i hvert fald ikke naturlig, jeg har ikke noget at være naturlig træt af. de sidste 3 dage er der ikke sket alverden.