Læs dagbog

Endnu en rød tur - det var ikke mig

En side i dagbogen "Misshansens tilståelser"
Skrevet af Misshansen 8. februar 2017 19:17

Når mørket tager over, er der lang vej tilbage.

Endnu en od (nr. 10 for at være præcis) – endnu en indlæggelse igen med tvang – endnu en bæltefiksering – endnu en omgang tvangsmedicinering. ”Slap” med 10 timers fiksering og en del blå mærker.

Er mig selv igen – sådan da – formår at sætte ord på. Det kan jeg ikke når filmen knækker.

I går var en ok dag – i dag har været delvis ok, men hvorfor er jeg ikke glad?

Er jeg ligeglad? Jeg ved det ikke.

Tappes hurtigt for kræfter og overskud og dykker ned i det sorte hul igen.

Planlægger inders inde det næste dyk, næste selvskade, næste ? – det skal jo helst ikke gå for meget ud over de andre selv om jeg jo godt ved, hvor hårdt det er. Føler mig som en kæmpe egoist, som ikke fortjener den tilgivelse og kærlighed jeg får.

Fik her til aften bare lyst til at drikke mig i hegnet – bare for at kunne befri mig selv og være ligeglad for en stund, men mistede lysten før det første glas vin var røget ned og bæller nu bare cola.

Er alene hjemme – manden på kursus og børnene hos bedsteforældrene. Burde bare nyde det, men sidder her og formår at grave hullet dybere. Fortæller mig igen og igen hvor meget mine omgivelser ville slippe for, hvis jeg dog bare turde give slip på det her forbandede liv. Bliver samtidig pissesur og skælder mig ud.

Føler mig nærmest skizofren - uden at jeg overhovedet har belæg for at vide hvordan det er, men føler mig i al fald fanget i en kamp mellem flere personer. Hende der har lyst til at sætte sig i et hjørne og tude til det er overstået, hende der bliver impulsiv og suicidal, hende der kæmper for at overleve og gøre det rigtige og hende der skælder ud på de andre 3.

Jeg ”spacede” ret meget ud - hørte og forstod det meste af det som blev sagt og skete, men det var ikke mig, som kæmpede mod de ellers flinke læger og politibetjente og som var ved at vælte sengen selv om jeg var bæltefikseret. Det var da ikke mig, der ikke ville lytte eller svare. Fjernt blik, voldsomme raserianfald, stædig og forgæves kamp mod den magt, som kun ville mig det godt.

Det var ikke mig.
Det var ikke mig.
Det var ikke mig.

Tåbe