Læs dagbog

Er så frustreret over at jeg hele tiden føler at det går 5 skridt frem og 17 tilbage.

Svinger i humør og har så svære ved at styre mine følelser.

Er kommet til et punkt, hvor jeg ikke gider at snakke mere og slet ikke i gruppe.

Jeg er RASENDE indvendig men tager facaden på når jeg kan og har lyst til at opgive gruppeterapi og træning.

Er stoppet med min anti depressive medicin og har ikke fortalt det til nogen denne gang og har heller ikke tænkt mig det.

Ved at de bliver helt vildt skuffede over mig, men magter simpelthen ikke at få taget toppen af humøret, når det ikke engang tager bunden.

Så trodsig som en 5 årig - ender nok ikke godt, men jeg er så f...... ligeglad.

Vakler mellem at tage til træning på det psykiatriske center i dag og melde afbud - på et eller andet tidspunkt lugter de jo nok lunten.

What to do - er fuld af modsatrettede følelser.

Jeg ELSKER mine børn og min mand men HADER det jeg udsætter dem for ved at være så svag. Jeg vil bare tilbage til den jeg er og ikke mindst tilbage på jobbet igen.

Alternativet er ikke rart for det indebærer formentlig både piller, alkohol, læger og politi, men hvor jeg bare gerne vil forsvinde.

Trykke ctrl+alt+del og starte forfra igen.

Misshansen 5 år - skal/skal ikke?