Læs dagbog
Kan det snart blive værre?
En side i dagbogen ""
Skrevet af Musen1988 19. august 2017 18:59
Jeg vil prøve at starte fra begyndelsen:
I 2013 flytter vi fra et hus pga, der er et aktivt rottebo og huset er en brændfælde.
Vi flytter i et 2 plan rækkehus, i et rigtigt lækkert kvarter, hvor vores børn kan vokse op sammen med andre børn.
Viceværten er rigtig flink i starten og bruger meget tid sammen med min mand, hvilket er super godt.
Dog bliver det mere og mere opgaver og arbejde min mand skal lave for ham, og min mand er ikke god til at sige fra.
Vi får tilbudt et 1 plans rækkehus på samme vej, og lidt hurtigere end andre på vejen, da min mand hjælper viceværten.
Min mand bliver sygemeldt med stress fra sit andet arbejde, og sjovt nok, så starter viceværten sit eget firma op og presser min mand til at arbejder for ham, han lover ham guld og grønne skove.
Han arbejder så mange timer at han ingen ting kan her hjemme, han er flexjobber, men viceværten presser ham og får ham overtalt til at arbejde fra søndag eftermiddag til torsdag aften, hvor de så skal arbejde på Sjælland hele ugen, vi bor i Jylland.
Det vil sige viceværten udnytter min mand, da han ved at min mand ikke kan holde til det og han river min mand væk fra mig og skaber splid imellem os.
Der ligger rigtige mange ting bag denne historie og jeg vil ikke komme ind på alle detaljer.
I november mister min mand sin far og han bliver derfor sygemeldt i en måned, men viceværten presser på, og så i januar måned bliver firmaet lukket og min mand får så sin opsigelse, men viceværten er allerede ved at oprette nyt firma og presser igen min mand, men heldigvis får han sagt fra.
Min mand bliver ansat i et helt andet firma og trives rigtig godt, hvilket er super lækkert.
Vi vælger derfor at flytte væk fra dette kvarter, da viceværten bliver ved at ringe og skrive om han ikke lige kan ordne det ene og det andet.
Vi flytter i slutningen af Juni og allerede her er der problemer igen, for så er der en der skal have vores lejlighed akut, da han står uden tag over hovedet, det er en af dem som arbejder for viceværten.
Vi lader ham flytte ind og overtage vores indskud, derudover skriver vi med ham der skal flytte ind om han vil købe vaskemaske og tørretumbler, det vil han gerne.
3 uger efter vi er flyttet har vi stadig ikke modtaget nogle penge, og vi skriver til ham igen om han har fundet ud af hvordan han vil betale, her til skriver han, at han ikke vil betale fordi min mand skylder ham penge, hvilket han ikke gør og jeg kunne jo komme og hente vaskemaskine og tørretumbler hvis jeg turde.
Viceværten ringer til min mand og snakker med ham om problemet og han vælger så selv at betale os de penge som den nye lejer skylder os, uden vi beder ham om det.
Vi vælger at lægge al kontakt på is fra det kvarter, så vi kan starte på en frisk.
Men så forbi min mand ikke har svaret på sms og opkald fra ham, så bliver vi begge kimet ned og han sender både sms og email.
Derudover har han skrevet og ringet til min mand nye chef og prøvet at sætte ham i dårligt lys overfor firmaet, det fik han så heldigvis ikke noget ud af.
Så skriver viceværten til mig at jeg skulle få min mand til at give lyd, da det jo var mig der havde forbudt ham al kontakt med ham ( min mand har selv valgt at droppe kontakten) og hvis jeg ikke gjorde det, så ringede han også til mit arbejde og ville fortælle dem en masse lort om mig, men det får han nok heller ikke noget ud af.
Jeg tænker bare Hold nu kæft en kæmpe børnehave, og det værste er jo at han er psykisk syg viceværten, han kan åbenbart ikke se at det er ham der er helt forkert på den.
Så jeg havde en mand i går som var brudt helt sammen og ikke kunne magte mere, men han er kommet lidt ovenpå igen.
Det blev lidt langt, men havde lige brug for at komme af med det til nogen.
Forvirret og lidt bange mus
Kommentarer fra andre brugere