Læs dagbog

SOM OM (digt fra i Gettoen er der ingen sommerfugle)

Jeg kender en lille nuttet by,
tip-top langt bedre end sit ry.
men navnet fortæller jeg ikke.
jeg kalder den min ”som om by”.

Det er sandelig ikke alle
som man må komme derind.
de udvalgte af som-om-racen,
og bør have det rette sind.

Der lever de nu som om
det var et virkeligt liv de leved.
og glædede sig over rygter
som om de sandhed var blevet.

Unge og gamle på gaderne
de render og hopper omkring
og lader nu som om de skulle ordne
en masse vigtige ting.

Folk sidder minsandten på Cafe
som om de var i Tivoli
og lytter til koncerten
som om man var lykkelig fri.

Og nogen som hjemme var
småfolk hvis kasse altid var tom
er store og grove i munden
og lader nu som om.

Man drikker en mystisk væske
Som om det var rigtig kaffe.
og lørdag, da lørdag aften
får man kylling man slet ikke kan skaffe.

De står glade i kø efter suppe
og æder hvad ingen kan gætte
hirse kålrabi og kartoffelskræller
og lader som om de blev mætte.


Man ligger og sover på gulvet
i kulden med lopper og lus
som om man lå hjemme i sengen
I sit trygge varme hus.

Og Mangen sad en om aftenen
og hele natten og skrev.
mens han tænkte på sine kære
som om han havde fået et brev.

Man bærer så godt man kan
fangeskabet og sorgen.
man drømmer om frem tid og fred
som om det var i morgen.

Sådan skrev Leo Strauss 1897-1944
om livet i koncentrationslejrene.
Desværre virker sociallovene præcist, som de morderne Nürnberg-love. De skaber diskrimination, udstødelse, stigmatisering.

Der er ikke længere forskel på den måde nazisterne så på jøder, og den måde en sagsbehandler ser på en sygemeldt, eller arbejdsløs.

Men hvad skal vi gøre ved det ?