Læs dagbog

Der kommer et tidspunkt hvor man ikke kan gentage den samme løgn, og blive ved med at tro på den.

Det minder mig om min gymnasie-tid. Vi skulle oversætte Catuls digte.
Frasen.
"Kom til fornuft, erkend det der er tabt, for værende tabt."

Sådan har jeg det også med livet i disse tider...
Jeg erkender gerne at jeg har tabt, men det bliver os foregøjlet at det tabte kan komme tilbage, modsat i Catuls digte.

Jeg må imidlertid erkende at Catul har ret!

Alle har igennem tiden talt om at jeg skulle huske at nyde min barndom, og ikke mindst min ungdom.

Men for at kunne dette kræver det jo at man får lov at opleve både barndom og ungdom. jeg har oplevet begge dele, men nej fik ikke lov at nyde nogen af delene. Fordi jeg skulle være "voksen", ansvarlig, fornuftig.
voksenlivets afgudende og af-sjælende dogmer dræbte hvert en ung spire.

Jeg har siden prøvet at vække disse til live.

Men må slutteligt erkende at det der er tabt, forbliver tabt!