Læs dagbog

Vores samfund synes mere og mere præget af en spekulation i individet, hvor mennesker der er ramt af alvorlige problemer opgives, fordi vi der forloddes i borgerens "arbejdsmarkeds-egnethed".

Er her nogen der kan komme med gode bud på hvordan man får den rette hjælp i kommune og region, når man ikke længere er på arbejdsmarkedet ? - Det virker som om begge dele opgiver, når det fremgår at man ikke længere er erhvervs-aktiv ? Her tænker jeg ikke på mig selv, men på mange bekendte jeg taler med, og som bliver klemt i systemet.
Har nogen erfaringer med løsninger, må i meget gerne skrive lidt inputs. Bedst hilsner
Netas ;)