Læs dagbog

Mit helvede 6

En side i dagbogen "Igen"
Skrevet af Nielsp 20. april 2018 20:55

Jeg er blevet udskrevet og er for første gang længe forhåbnings fuld for fremtiden. Jeg tør at tro på min drøm igen og har ikke cuttet i tre uger. Jeg har prøvet at skrive mit helvede så ærligt som muligt og jeg håber virkelig at min historie kan vise andre der er på vej ud af det at det kan lade sig gøre. Men det er en hård kamp jeg har stadig ikke fået vendt min tankegang og bliver ved med at tænke på hvor jeg har plads til at cutte. Jeg er cutter i svær grad og det har taget et halvt år med indlæggelse en gang om måneden. Det har taget lidt over et halvt år at erkende at jeg ikke kan blive ved med at leve med cutting. Men der er en vej ud af det selvom det kan virke uoverskueligt og det er et 24 timers proces men det er det værd

Kommentarer fra andre brugere

Jeg syntes det er så flot du skrive så åbent omkring dine cutting;) jeg er sikker på at der pluslig kommer en ny udefra som sidder i det sorte hul og føler sig helt og andeles alene, og læser din kamp:)
Så jeg siger HEP! det er netop det vi har brug for herinde, andres kamp, og gode råd:)

Så taaak fordi du gir så meget af dig selv, det er beundringsværdig:)

Knussss
Juze.

Skrevet af juce, 23. april 2018 21:02

Hey igen, jeg har læst dine andre indlæg, og f... det er hård kost:X Søde Nils, det du står i er så forbandet svært at stoppe, som du skriver, er du dybt afhængig og du smadret dit værelse -jeg er chokeret, virkelig røstet, for ingen burde gå igennem det du gør;( Jeg har selv været ude på kanten hvor jeg skuret mit ansigt med en af de hårde køkkenbørster og havde i mange år ar i ansigtet, som bare ikke kunne skjules med sminke, men du har det over det hele, og er i livsfare:( det er en meget stærk historie, og jeg tænker når du har gjort dig selv så ondt, må der ligge noget grimt i din rygsæk som kun terapi kan løses....

Forsæt med at skrive og kæmpe, du lære mig at være taknemlig for dagen i dag, man ved aldrig hvad dagen i morgen bringer, osse selvom vi /jeg lever i fortiden. Men med fokus og små skridt, kan det være vi kan tilgive os selv for at gøre skade på kroppen, når sindet gør ondt.

Kæmpe knusss:)
Juze.

Skrevet af juce, 24. april 2018 19:49